Projektchef/Senior projektchef til NCC i Aalborg

NCC har travlt i Nordjylland hvorfor vi søger en ny kollega til spændende projekter.

Er du interesseret i at arbejde i en dynamisk virksomhed med en god og uhøjtidelig tone, hvor selvstændig udførelse af arbejdet er forventet og en nødvendighed, så er jobbet som projektchef / senior projektchef måske noget for dig.

Jobbet

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Overordnet ansvar for hoved- og totalentrepriser

  • Projektplanlægning- og gennemførelse, herunder tid, økonomi og kvalitet

  • Projekteringsledelse

  • Kontrahering med bygherre, underentreprenører og leverandører

  • Daglig sparring og koordinering med den øvrige del af projektteamet

  • Sikre bygherren en god oplevelse ved at bygge med NCC

  • Økonomistyring- og rapportering

  • Deltagelse og sparring i forbindelse med tilbudsafgivning og kalkulation

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er ingeniør, konstruktør eller har anden relevant byggeteknisk uddannelse. Du har min. 5 års erfaring indenfor entreprenørbranchen. Har styr på både helheden og på detaljen, evner at forene teori og praksis samt er forhandlingsvant og handlekraftig. Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god sparringspartner for både kolleger og kunder. Endelig skal du trives i en foranderlig hverdag med masser af udfordringer.

Derudover forventer vi, at du er fleksibel, samarbejdsorienteret, faglig nysgerrig, klar til at lære nyt, er rutineret bruger af Office-pakken og behersker dansk i skrift og tale. Har du kendskab til Lean, 3D og VDC er det en fordel, men ikke et krav.                                                                                                                                  

Vi tilbyder

Et selvstændigt og ansvarsfuldt job, som du selv er med til at præge. Du får engagerede kolleger og et stort netværk i en innovativ virksomhed. Der er plads til initiativer i et uformelt arbejdsmiljø, præget af stor faglighed samt gode udviklingsmuligheder, både personligt som fagligt.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Områdechef Frank Bo Lassen på telefon 23 63 19 13 eller via mail fbl@ncc.dk .

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV via linket senest 28. februar 2017.

NCC i Nordjylland beskæftiger sig med alle former for byggeri i både fag-, hoved- og totalentreprise. Afdelingen har egne timelønnede indenfor fagene betonarbejde, elementmontage samt murer- og tømrerarbejde.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som en af landets største bygge- og anlægsvirksomheder er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer arbejdsmiljø og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

NCC Danmark A/S beskæftiger i dag ca. 2500 medarbejdere inden for alle former for anlægs- og byggeopgaver. NCC Danmark A/S er en del af den nordiske entreprenørkoncern NCC.


Ansøg her

Kontakt: