Maskinformand til asfaltering

Vi er på udkig efter en erfaren formand, der er klar til at træde ind i rollen som leder for et hold dygtige asfaltører. Her er dit nye job, hvis:

  • du har lyst til et varierende arbejde, hvor du samarbejder med entrepriselederne om asfaltopgaver rundtom i Vestjylland

  • du vil være leder for et maskinhold på fem mand

  • du har gåpåmod og er parat til at udfordre og præge vores processer.

 

Højt til loftet under åben himmel Du bliver leder for et hold dygtige asfaltører. I laver alle slags asfalteringsopgaver, lige fra parkeringspladser til villaveje. Som formand fordeler du arbejdet og sikrer, at sikkerheden er i top.
Sammen med entrepriselederne planlægger du opgaverne og bestiller fræs, asfalt og lastbiler. Når dit hold har afsluttet en opgave, sørger du også for at afrapportere.

 

Erfaren arbejdsleder med gennemslagskraft og gåpåmod

Du er en rutineret arbejdsleder med et godt overblik og en god portion gåpåmod. Af natur er du positiv og målrettet. Samtidig betyder din evne til at tale med alle slags folk, at du er god til at møde kunderne.

  • Du er en dygtig håndværker, gerne uddannet asfaltør.

  • Du har erfaring med arbejdsledelse, gerne fra bygge- og anlægsindustrien.

  • Du er vant til at bruge IT i det daglige og er parat til at blive oplært i NCC’s systemer.

  • Du har kørekort og taler dansk.

 

Et godt arbejde

Hos NCC Industry bliver du en del af et af Danmarks største asfaltfirmaer. Vi fokuserer på sikkerhed, arbejdsmiljø og holdånd. Så du altid er tryg, når du går på arbejde med dine gode kolleger. 

 

Interesseret? Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte entreprisechef Lene Gerlach Hansen på lgh@ncc.dk eller 27 88 21 28.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst en kort ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.


Ansøg her

Kontakt: