Produkttekniker til NCC Industry

Er du en erfaren laboratorie- eller procestekniker med kendskab til produktionsprocesser og produktsammensætning? Kunne du tænke dig en spændende og afvekslende hverdag i et uhøjtideligt miljø med dygtige kolleger at sparre med? Og vil du have en udadvendt rolle med stor frihed og mulighed for at kombinere høj faglighed og fordybelse med møder og samarbejde?

Så bliv en del af NCC´s asfaltdivison i Herlev. Som produkttekniker supporterer du vores entreprise og udarbejder og opdaterer recepter til NCC’s asfaltfabrikker på Sjælland. Du er bindeleddet mellem teori og praksis, når du supporterer vores laboratorie, fabrikker og asfaltører og hjælper med at identificere og udvikle de bedste produkter til opgaven.

Hjælp os med at skabe de rette produkter af høj kvalitet

Som produkttekniker får du en meget varieret hverdag. Dine arbejdstider kan være svingende, da du supporterer vores fabrikker og entrepriseledere. Du har stor frihed, for du styrer selv din kalender og koordinerer dine møder og opgaver, som er mange og forskelligartede:

  • Du deltager i vejsyn i forbindelse med tilbudsgivning, rådgivning, reklamationssagsbehandling, overvågning af produkter m.m.
  • Du bistår entrepriseafdelingerne med teknisk viden på kundemøder, seminarer og opstartsmøder.
  • Du fører løbende kontrol med og fremsender analysedata fra de enkelte fabrikker og holder resultaterne op mod recepter/vejregler samt sikrer, at CE-mærkningen af selskabets produkter opretholdes.
  • Du udarbejder specifikationer for, hvordan et bestemt asfaltprodukt skal se ud, vurderer analyseresultater og justerer recepter samt giver instrukser til fabrikken om produktet.
  • Du deltager i forskellige udviklingsprojekter og gennemgår udbudsmateriale og rådgiver om produktvalg og indgreb i produktion og udlægning.

 

Bliv en del af NCC´s asfaltdivision

Du bliver en del af vores afdeling for produkt, kvalitet og miljø, som bl.a. indeholder en teknikergruppe på 5 personer. I det daglige er du en af to produktteknikere i Herlev, og I arbejder tæt sammen med vores laboratorie, entreprise og fabrikker. Vi sætter samarbejde og faglighed højt, og du kan se frem til god stemning og masser af sparring i det daglige.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Er du den rette?

  • Du er laboratorietekniker, procestekniker, teknikumingeniør eller lignende.

  • Du har interesse i bearbejdning af data og kan omsætte data til praktisk indsigt.

  • Du har erfaring med lignende opgaver.

  • Du har kørekort.

 

Som person er du engageret og pligtopfyldende, og du kan tale med alle – entrepriseledere, udlægningspersonale, fabrikspersonale og myndigheder. Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og -sted og har mod på en travl hverdag i en branche, hvor både teori og praksis er en vigtig del af arbejdsdagen.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte produkttekniker Anne Grethe Petersen på 40 28 29 80 eller produktchef Bjarne Bo Lund-Jensen på 27 88 21 40. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket nedenfor. Mærk din ansøgning ”Produkttekniker” og send den inden den 12. maj 2017 til: NCC Industry A/S, Asfaltdivisionen.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk


Ansøg her

Kontakt: