Assisterende entrepriseleder - vil du have ansvar og lære af de bedste?

NCC Byggeri Øst Erhverv

Når du træder ind ad døren til NCC, har du valgt den rette indgang til byggebranchen.

Hos NCC bliver du en del af Danmarks største entreprenørvirksomhed, hvor medarbejdernes udvikling og uddannelse er højt prioriteret – og så har vi allerede et spændende projekt klar til dig.

Oplæring, personligt ansvar og spændende projekter fra start

Du får den nødvendige oplæring til stillingen, men vi tror også på at give vores medarbejdere tillid og ansvar fra start. Derfor er du allerede tiltænkt en vigtig rolle i et helt unikt bygningsprojekt for Novozymes. Projektet byder på komplekse bygningsmæssige udfordringer inden for kontor- og laboratoriebygninger.

Sammen med en entrepriseleder får du ansvar for at drive en udvalgt fagentreprise fra start til slut. Her får du både plads til at lære og tage ansvar for egne projekter. Dine opgaver er alt inden for aptering og inkluderer at:

  • forhandle pris og tilbud fra underentreprenører og leverandører

  • håndtere kvalitetssikring, tilsyn og sikre overholdelse af tidsplaner

  • koordinere og samarbejde omkring grænseflader mod andre fagentrepriser

  • håndtere økonomi og planlægning.

Projektet dækker et areal på 40.000 kvm og løber indtil 2018. Herefter vil du indgå som en naturlig del af vores øvrige projekter. Du vil løse mange opgaver i tæt samarbejde med dygtige kolleger, men du arbejder også selvstændigt på egne projekter. Desuden bliver du en del af et hold på 30 funktionærer plus underentreprenører.

Vil du være blandt de bedste?

Hos NCC arbejder du sammen med nogle af de bedste fagfolk i Danmark, så det er vigtigt, at du også har ambitioner om at være blandt de bedste. Du er proaktiv og udadvendt, for du får et bredt samarbejde med mange forskellige interessenter.

  • Du har en håndværksmæssig baggrund og en uddannelse som konstruktør eller bygningsingeniør.

  • Du kan komme direkte fra skolen eller have nogle års erfaring fra en lignende stilling.

  • Du har gode kommunikationsevner og faglig knowhow.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte senior områdedirektør Michael Dahlager på tlf. 25 73 67 67 eller e-mail micdah@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Michael Dahlager
Områdedirektør
25 73 67 67
micdah@ncc.dk