VVS-ingeniør til stilling som projekteringschef i NCC

Vil du være med til at projektere spektakulære byggerier, der står frem i de største danske byer?

Hvis du er uddannet VVS-ingeniør eller tilsvarende og har erfaring med projektering af VVS- og ventilationsanlæg, kan du nu blive projekteringschef i NCC Engineering og varetage store projekter i stil med Portland Towers, Krøiers Plads og Siloen på Islands Brygge.

Du får ansvaret for alle dele af projekteringsprocessen på VVS-projekter, lige fra det faglige til projektledelse og økonomi. Stillingen giver dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kontinuerlig sparring og samarbejde med fageksperter og den øverste projektledelse.

 

Bliv en del af NCC’s Teknik Rådgivning

Du får din daglige gang i NCC Engineering i Søborg, nærmere bestemt projekteringsafdelingen i Teknik Rådgivning. Du bliver en del af et team på 25 VVS- og el-ingeniører og tekniske designere. Vi sætter alle pris på at være en del af en social afdeling med en god og uformel stemning og et godt samarbejde.

Du kan se frem til en udfordrende stilling med en stor berøringsflade til kolleger internt i koncernen såvel som til eksterne kunder og samarbejdspartnere. Endelig tilbyder vi en attraktiv løn, pensionsordning og en række personalegoder.

 

Tag hånd om hele projektprocessen

Som projekteringschef er du ansvarlig for udarbejdelse af tilbudsprojekter og projekteringsopgaver fra start til slut.

  • Du er med fra idéfasen og projektudviklingen, og du varetager tilbudsgivningen.

  • Du laver beregninger som BE15, BSim og IDA-ICE i forbindelse med projektering af VVS, ventilation, kloak, sprinkler, køling og CTS på vores kontor- og boligbyggerier.

  • Du laver tilsyn på pladsen og sørger for at overholde delmål og den samlede tidsplan.

  • Du indgår i tæt samarbejde med hele projekteringsledelsen.

  • Alt efter projektets størrelse vil du også have mulighed for at påtage dig ledelsesansvar.

 

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Er du den rette?

Du har arbejdet med projektering af VVS+ og ventilationsanlæg gennem en årrække og kan selvstændigt håndtere hele projekteringsprocessen. Som person er du ansvarsbevidst, struktureret, stabil og omhyggelig. Du er glad for at dele din viden og dine erfaringer med kolleger, og du har lyst til at bidrage til det sociale i afdelingen. Fagligt er du godt rustet til stillingen, fordi du har:

 8 års erfaring fra rådgiverbranchen og erfaring med projektering

  • erfaring med VVS-projektering på projekter omkring 5-10.000 kvm2 og gerne med højdebyggeri samt et bredt tværfagligt kendskab til installationer som BSIM, BE15, HEAT2/3, IDA-ICE og andre relevante beregningsprogrammer

  • erfaring med personaleledelse eller lyst til at få det

  • erfaring med projektering af OTV-anlæg og funktionsbaserede brandkrav

  • gode formidlingsevner på dansk i skrift og tale, da det er vores arbejdssprog.

     

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Søren Søgård på telefon 24 88 74 69 eller e-mail sso@ncc.dk.Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk


Ansøg her

Kontakt: