Kalkulatører til NCC, Søborg

Kalkulatører til Infrastrukturenheden, Søborg

Er du en erfaren kalkulatør, og har du tjek på anlægsopgaver? Vil du gerne være en del af en af Danmarks førende virksomheder inden for anlægsarbejde og beton?

Som kalkulatør i NCC’s Infrastrukturenhed kan du se frem til en stejl læringskurve, når du udregner tilbud på en bred vifte af anlægsopgaver. Du får indflydelse på udviklingen af vores systemer, et stort nordisk netværk af kolleger og gode udviklingsmuligheder gennem efteruddannelse og interne kurser.

 

Bliv en del af NCC´s Infrastrukturenhed

NCC´s anlægsafdeling beskæftiger ca. 85 medarbejdere, der arbejder med mange typer af anlægsopgaver, bl.a.borede tunneler, tunnelbyggeri, anlægsbeton, kloakerings- og klimatilpasningsprojekter samt byfornyelses- og genopretningsprojekter samt alle former for forsyningsledninger. Du får et tæt samarbejde med 6 dygtige kolleger i tilbudsafdelingen, og til hjælp og support kan du trække på NCC’s kompetencer og specialister.

 

Tag ansvar for udregningen af vores tilbud

Som kalkulatør udregner du total-, hoved- og fagentrepriser, primært på Sjælland. Du har en stor berøringsflade, når du samarbejder med materialeleverandører og dine kolleger i tilbudsafdelingen og i produktionen for at afdække de rette priser og løsninger, og når du:

  • udregner tilbud på og udførelse af infrastruktur- og anlægsopgaver

  • indhenter tilbud fra underentreprenører og materialeleverandører

  • deltager i udbudsprocesser og kontraktforhandlingsforløb

  • følger op på udførelsen af opgaverne.

Er du den rette?

  • Du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør.

  • Du har mindst 5 års erfaring med kalkulation af udførelse af komplekse og forskelligartede anlægsopgaver, i særdeleshed gerne inden for anlægsbeton.

  • Du taler og skriver flydende dansk og også gerne engelsk.

  • Som person er du struktureret og systematisk, og du kan lide at finde de alternative løsningsmuligheder, der kan få de rette tal på bundlinjen.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektdirektør Claus Hjerrild på mobiltlf. 41 70 46 57 eller cuh@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere. Du kan se mere om os på www.ncc.dk

 

 


Ansøg her

Kontakt: