Salgs- og entrepriseleder til Fræserafdeling, NCC Industry, Odense

NCC Industry er den største spiller på det danske marked indenfor fræsning og vi har forrygende travlt. Vi søger derfor en Salgs- og entrepriseleder til afdelingen i Odense, som består af 3-4 fræserhold.

Som Salgs- og entrepriseleder skal du brænde for arbejdet med entreprisestyring og personaleledelse. Du vil komme til at fungere som en værdiskabende samarbejdspartner for vores interne og eksterne kunder, og ved at skabe stærke relationer, er du med til at sikre vores fortsatte udvikling og vækst.

Du vil få ansvaret for opgaverne fra salg/tilbud til faktura med fokus på medansvar for og styring af både små og større opgaver, samt medvirkende ved salg til nye og eksisterende kunder. Din baggrund er ikke så afgørende, men du skal have flair for personaleledelse, planlægning og entreprisestyring.

Du vil blive en del af et stærkt team i Fræserafdelingen i NCC Industry, som udover Odense består af afdelinger i Kolding, Ålborg og Herlev.

Som person er det vigtigt for os, at du passer ind i vores organisation, der i høj grad er præget af personer, som er engageret, gerne yder en ekstra indsats og som har lyst til at bidrage til det sociale miljø.

Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgs- og entreprisechef Stefan Vindeløv på tlf. 4064 5185.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC Industry er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: