Fagligt stærk studentermedhjælper til NCC Industry A/S

Vi søger en skarp studentermedhjælper med forretningsmæssigforståelse, skarpe analytiske evner og et højt ambitionsniveau til vores asfaltudlægning. Vil du udfordre din faglighed i et studiejob med en stejl læringskurve og gode fremtidsperspektiver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper, der bl.a. skal hjælpe os med tilbudsberegning og kvalitetssikring.

Et forretningsområde i vækst

Du bliver en del af NCC’s asfaltafdeling i område Øst, og du får din daglige gang på vores hovedkontor i Herlev. Vi udfører asfaltarbejde på pladser og veje for både kommuner, stat, entreprenører, virksomheder og private husejere. Du refererer til Sitemanageren i en travl afdeling med stor frihed og ”højt til loftet”. Du får mange dygtige kolleger, der beskæftiger sig med tilbudsgivning og salg af udlægning af asfalt.

Stejl læringskurve og grundig oplæring

Som studentermedhjælper får du ansvar for dine egne sager og prissætning af varierende asfaltprojekter. Du kalkulerer, sparrer med dine erfarende kollegaer og indhenter tilbud fra underentreprenører og leverandører, ligesom du vil få mulighed for oplæring i at gennemgå udbudsmateriale og administrerer udbudsdokumenter og rettelsesblade.

Faglig udvikling og gode fremtidsperspektiver
Du vil få indflydelse på, hvad din stilling skal rumme, så du får gode muligheder for at bringe dine kompetencer fra studiet i spil, mens du samtidig opbygger forståelse for arbejdet. Gør du dit arbejde godt, er der gode fremtidsperspektiver i NCC.

Er du den rette?
Så er din uddannelsesretning ikke det vigtigste, da vi sørger for at klæde dig grundigt på til opgaverne. Det vigtigste er, at du er fagligt stærk, pligtopfyldende og parat til at kaste dig ud i en stejl læringskurve. Vi lægger desuden vægt på, at du har forretningsforståelse og stærke analytiske evner, og at du idérig og god til at udarbejde præsentationer.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Holm Hansen på tlf. 41305000 eller chriha@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.


Ansøg her

Kontakt:

Christian Holm Hansen
Entreprisechef
41 30 50 00
chriha@ncc.dk