Maskinchef med ledelsesansvar

Til vores nyindrettede maskinafdeling i Kolding søger vi snarest en ny maskinchef. Maskinafdelingen servicerer via montører alle vores asfaltmaskiner i hele Danmark.

Har du en baggrund som mekaniker, maskinmester, ingeniør eller lignende og kunne du tænke dig en stilling, hvor du får lederansvar for montørerne, samt:

  • Bistå med maskinteknisk viden vedr. vedligeholdelse af asfaltmaskiner
  • Stor indflydelse på, hvordan vi optimerer vores arbejdsgange
  • Ansvar for udarbejdelse og gennemførsel af investeringsplaner for maskinparken
  • Videreudvikling af maskinvedligeholdelsesprocessen i både DK og på nordisk plan
  • En varieret arbejdsdag, hvor du kommer omkring i hele Danmark og har kontakt med mange kollegaer og leverandører

En hverdag med erfarne og engagerede kolleger

Vi har 8 engagerede montører fordelt på vores værksteder i Kolding, Trige, Odense og Herlev. Her servicerer, reparerer og vedligeholder vi asfaltmaskiner, samt andre store og små maskiner, som vores asfaltmedarbejdere gør brug af i deres daglige arbejde.

Er du den vi leder efter?

Vi ser helst, at du har en teknisk uddannelse med erfaring inden for mekanik eller maskinreparationer og gerne erfaring med asfaltmaskiner. Har du dog en alternativ baggrund, men den rigtige viden og motivation, hører vi gerne fra dig.

Det vigtigste er, at du har:

  • erfaring som leder og gode evner til at lede folk på distancen
  • evnen til at samarbejde og skabe solide relationer med kolleger og leverandører
  • solidt kendskab til Office-pakken
  • evnen til at prioritere opgaverne og planlægge din hverdag, så du udnytter din tid optimalt
  • evnen til at se muligheder for optimering i dine egne og andres processer

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdechef Finn G. Møller på tlf. 20 40 15 21.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst en kort ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Du kan se mere om os på www.ncc.dk

 


Ansøg her

Kontakt: