Fagligt stærk studentermedhjælper til NCC Property Development A/S

Ansøgningsfrist: 26-10-2018 -

Vores studentermedhjælper skal læse videre i udlandet, så har du forretningsforståelse, skarpe analytiske evner og et højt ambitionsniveau? Vil du udfordre din faglighed i et studiejob med en stejl læringskurve og gode fremtidsperspektiver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper, der skal hjælpe os med research, analyse og salgsplanlægning på udlejningsområdet.

Et forretningsområde i vækst
I NCC Property Development arbejder vi med udvikling og udlejning af erhvervsprojekter – primært kontorbyggerier. På nordisk plan er vi 100 medarbejdere, der arbejder med projektudvikling, og du bliver en del af vores afdeling i Søborg med 20 medarbejdere, samt en Nordisk organisation på mere en 100 medarbejdere.

Vi har en analytisk tilgang til salg, og i øjeblikket sætter vi endnu flere initiativer i gang for at gøre organisationen mere datadrevet. I tråd med vores vækststrategi søger vi derfor en ny studentermedhjælper, der kan hjælpe til på udlejningsområdet, hvor vi skal gøre en ekstra indsats.

Stejl læringskurve og grundig oplæring
Du vil bistå salgs- og udlejningsafdelingen i det daglige arbejde og vil også have kontakt til eksterne samarbejdspartnere. Du vil primært lave research, salgsplanlægning, analyseopgaver og databehandling. Vi har adgang til de nyeste digitale redskaber, og du får mulighed for at påvirke, hvordan vi fremadrettet skal implementere systemerne i praksis. Overordnet set vil dine opgaver spænde over tre områder:

  • Research: Du får ansvaret for at gennemføre en grundig undersøgelse af potentielle lejere til vores projekter, der bliver en del af det endelige beslutningsgrundlag.
  • Salgsplanlægning: Du får ansvaret for at udarbejde salgsplanlægning på nye og eksisterende projekter i samarbejde med salgsafdelingen.
  • Analyseopgaver: Du udarbejder analyser af markedet her og nu samt undersøgelser af, hvor lejerne ønsker at bo i fremtiden.

 

Faglig udvikling og gode fremtidsperspektiver
Du vil få indflydelse på, hvad din stilling skal rumme, så du har gode muligheder for at bringe dine kompetencer fra studiet i spil, mens du samtidig opbygger forståelse for arbejdet med B2B. Gør du dit arbejde godt, så er der gode fremtidsperspektiver i stillingen.

Er du den rette?
Måske læser du International Business på CBS, og måske har du erhvervserfaring med dig allerede. Vi sørger under alle omstændigheder for at klæde dig grundigt på til opgaverne, så det vigtigste er, at du er fagligt stærk, pligtopfyldende og parat til at kaste dig ud i en stejl læringskurve. Vi lægger desuden vægt på, at du har forretningsforståelse og stærke analytiske evner, og at du er idérig og god til at udarbejde præsentationer.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Ulrik Gram Meiner på tlf. 61 95 34 80 eller ulrmei@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.  


Ansøg her

Kontakt: