Projektassistent til NCC Infra i Valby

Ansøgningsfrist: 30-09-2018 - København

Projektassistent til NCC, Valby

Har du et stærkt administrativt gen? Og vil du være med til at gøre en stor forskel for vores projektledere? Så er her chancen for at få en selvstændig rolle, hvor du sørger for, at vores myndighedstilladelser er på plads, og at der er styr på rammerne omkring vores arbejde på byggepladserne.

 

Velkommen til byggepladskontoret i Valby

Du bliver en del af vores forsyningsenhed, som omfatter ca. 25 funktionærer og ca. 60 timelønnede medarbejdere. Vi tager os af nedgravning af kabler, fjernvarme, kloak og vand. Du får din daglige gang på kontoret i Valby, hvor hverdagen er travl, omgangstonen fri og humøret højt. Her deler du kontor med 8 kolleger, heriblandt 2 projektledere, som du er assistent for. Du kan derfor se frem til en bred kontaktflade hos både vejfolk, politi, kommune og internt i NCC.

 

Tag ansvar for de administrative opgaver

Som vores nye projektassistent får du en central og bred rolle, hvor hovedparten af din dag er centreret omkring administrative opgaver, herunder planlægning af afspærring af veje m.m. Det er nemlig dig, der sørger for, at alt papirarbejdet omkring vores graveprojekter er på plads, så vores 2 projektledere kan fokusere 100 % på hands-on-ledelse ude i marken. Du deltager derfor i opstartsmøder med kommunen, indsamler oplysninger og sørger for:

 

  • udarbejdelse af skilteplaner
  • gravetilladelser og forespørgsler i LER
  • udarbejdelse af vejsynsreferater
  • deltagelse i byggemøder
  • kontrol af følgesedler og faktura, samt bestilling af materialer m.v.
  • fakturering i mindre omfang
  • lønregistreringer for timelønnede

 

Vær opmærksom på, at 90% af det samlede arbejde handler om indhentning af myndighedsgodkendelser. Det betyder, at du skal være drevet af at udføre rutinearbejde og af stoltheden ved at vide, hvor stor en forskel dit arbejde gør for, at projektlederne kan udføres deres opgaver på en forsvarlig og korrekt måde.

 

Du kan se frem til en meget selvstændig rolle, hvor det er dig, der styrer slagets gang og navigerer mellem deadlines. Med en bred berøringsflade taler du også med de timelønnede håndværkerne, der kommer ind og har spørgsmål til fx deres løn.

 

Selvstændig profil med overblik

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtige er, at du har erfaring med en bred vifte af administrative opgaver. Det er også kun en ekstra fordel, hvis du har erfaring som fx byggeassistent eller på anden måde har kendskab til, hvad det vil sige at arbejde på et byggepladskontor.

 

Derudover forventer vi, at:

  • du kender til skilteplaner og trafikken i København
  • du har gode it-kundskaber
  • du trives godt med rutineopgaver og gentagelser
  • du er vant til at arbejde selvstændigt med sideløbende opgaver og kan overholde deadlines
  • du er positiv og udadvendt og kan tale med mange forskellige typer af mennesker

 

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte senior produktionschef Brian Rud Jensen (BRJ@ncc.dk eller 21 71 42 18).

 

Er du interesseret i at søge stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.

BEMÆRK, at vi KUN har mulighed for at tage stilling til ansøgninger indsendt via det angivne link.

 

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, så skynd dig at oploade din ansøgning og dit cv.

 

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

 


Ansøg her

Kontakt: