VVS-overmontør til NCC Teknik Skakt, Søborg

Ansøgningsfrist: 08-12-2018 -

Har du tjek på dit VVS-arbejde, og vil du være med til at revolutionere og fremtidssikre byggebranchen?

Som VVS-overmontør indtager du en rolle som teknisk rådgiver og faglig sparringspartner for både projektdesignere, arkitekter, ingeniører og kunder.

Det gør du i en hverdag, der jævnligt tager dig fra skrivebordet til byggepladser, vores egen produktion i Letland og byggemøder, hvor du er med til at optimere byggetid og totaløkonomi for kunden.

Du tilfører teknisk rådgivning fra A til Z og sikrer høj kvalitet 
Du er med helt fra projekteringsfasen, og du bruger derfor hovedparten af din tid på projektmøder sammen med vores projektdesignere og kunden. Her bidrager du med din tekniske indsigt og din viden om byggepladsen i forhold til 3D-tegningen af den specifikke skaktløsning til det enkelte byggeri og videreformidler til design og produktion.

For at sikre kvaliteten i både design, produktion og installation følger du skaktløsningen gennem projektfaserne. Du kan derfor se frem til 10-20 rejsedage om året til vores produktion i Letland eller byggepladser i hele Norden. Her vejleder du kunder og underentreprenører omkring installation og håndterer eventuelle fejl og mangler gennem underentrepriser.

Skab fremtidens byggebranche i et vækstende team

Du bliver en del af NCC Teknik Skakt i Søborg, hvor du får 5 nye kolleger og er i tæt kontakt med ca. 25 kolleger i Letland. Sammen støber vi fundamentet til et spirende forretningsområde, og vi glæder os til at høre dine idéer til, hvordan vi kan optimere og udvikle vores arbejde.

”I fremtiden bliver byggepladsen mere en samlefabrik. Vores præfabrikerede skakte er kun begyndelsen, og du kan derfor være med til at tilføje nye byggekomponenter til vores portefølje og forny branchen gennem et område med høj prioritering og et utroligt potentiale,” fortæller senior forretningschef Niels Paludan.

Teknisk indsigt og solide kommunikationsevner

Vi leder efter dig, der kan tilføre solide VVS-kompetencer og viden om byggepladsen til vores team og dermed bidrage med faglig og teknisk indsigt. Samtidig formår du at formidle til både kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Derudover ser vi gerne, at du:

  • er uddannet VVS-ingeniør, VVS-installatør, VVS-montør eller tilsvarende inden for ventilation
  • har 5+ års erfaring fra byggebranchen og et par års erfaring som overmontør eller med ledelses- eller budgetansvar
  • kan kommunikere teknisk indhold klart på både dansk og engelsk – også på tværs af kulturer
  • er hjemme i Office-pakken.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte senior forretningschef Niels Paludan på 2469 9804 eller npa@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor hurtigt muligt. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Niels Paludan
Senior forretningschef
+45 24 69 98 04
npa@ncc.dk