Projekteringsleder

Ansøgningsfrist: 06-02-2019 - København

Projekteringsleder til nybyggeri, NCC Byggeri Øst

Har du evnen til at koordinere på tværs af ansvarsområder og processer? Og kunne du tænke dig en stilling, hvor din viden kan være med til at gøre os endnu stærkere inden for bæredygtighed, VDC og samarbejdsformer?

 Så bliv en del af NCC. Vi har i mere end 25 år stået for bygge- og renoveringsprojekter i Danmark og opbygget en stærk kultur, hvor holdånd, faglighed og innovation er i centrum.

 Vær det centrale koordinerende bindeled i projekteringsprocessen

Som projekteringsleder vil du være involveret i totalentrepriseprojekter med budgetter på op til 300 mio. kr. i København og på Sjælland. I designprocessen får du ansvaret for at sikre samarbejde og optimal koordinering mellem bygherre, projektleder, rådgivere, leverandører, produktionsledere, sikkerhedskoordinatorer og mange andre med henblik på at skabe et godt produktionsgrundlag.

Helt konkret vil du:

  • planlægge og styre projekteringsprocessen med fokus på grænseflader og bygbarhed
  • uddelegere opgaver samt sikre koordinering og samarbejde mellem byggeriets forskellige parter
  • sikre, at projekteringen forløber til rette tid og i rette kvalitet, at tegninger og materialer opfylder gældende krav i kontrakter og lovgivning og, i samarbejde med sagens projektchef, at budgetterne overholdes
  • motivere dine samarbejdspartnere, så alle præsterer deres bedste
  • eventuelt deltage i større projekter drevet af seniorprojekteringschefer.

Bliv en del af et stærkt team i Gladsaxe

I afdelingen er vi 8 kolleger, der er dedikerede til projekteringsledelse hos en totalentreprenør. Vi sætter utrolig meget lid til hinanden – og dig – og værdsætter de innovative ideer og svære spørgsmål, som udfordrer vores processer og gør os endnu bedre.

Vi ved, at samarbejde og kommunikation er nøglen til optimalt byggeri, så du vil også opleve, at din ekspertise bliver efterspurgt i forbindelse med kalkulationer, indkøb og projektledelse.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Projekteringsleder med gode kommunikationsevner

Du har evnen til at strukturere processer og sørger altid for at holde et skarpt overblik over disse samt budgetter og tidsrammer. Du er den, der sørger for at kommunikere aktivt, så alle er opdaterede på den nyeste information, og du trives bedst i samarbejde med andre – så I sammen kan løse problemer og udtænke innovative løsninger.

  • Du har minimum 5 års erfaring inden for rådgiver- eller totalentreprenørbranchen og har før arbejdet i en lignende stilling som projekterings- eller projektleder, så du har kendskab til projekteringsprocessen i byggesager.
  • Du taler flydende dansk og engelsk.
  • Du har gerne en ingeniør- eller arkitektuddannelse, men det er ikke et krav.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Sine Trige Pedersen på tlf. 22 70 90 28 eller sinped@ncc.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

 

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: