DGNB-ansvarlig – certificer Danmarks største byggerier

Ansøgningsfrist: 11-05-2019 - Søborg

Kunne du tænke dig at udvikle dig inden for DGNB-certificering og tage ejerskab på NCC’s processer på området? Og vil du have en fleksibel arbejdsplads, der altid sætter din udvikling og trivsel først?

I NCC udfører vi store byggeprojekter i Danmark, og du kommer derfor til at bruge din DGNB-kompetencer til at sætte dit præg på fremtidens bæredygtige byggeri.

”Her kan du fordybe dig i kerneopgaven, og samtidig er der mulighed for at udvikle dig fagligt i den retning, du har lyst til – fx gennem lederuddannelser og projektlederkurser. Og hvis ikke du er det i forvejen, vil vi gerne videreuddanne dig til auditor,” fortæller bæredygtighedschef Anna-Mette Monnelly.

Velkommen til Bæredygtighedsafdelingen i Søborg
I samarbejde med bæredygtighedschefen, vores DGNB-konsulenter og -studentermedhjælper sikrer du DGNB-certificeringen på NCC’s projekter. DGNB er et voksende forretningsområde i NCC, og du er med til at sætte retningen på området – både internt og på hvert enkelt byggeprojekt.

Fordyb dig i DGNB-processen
Som DGNB-ansvarlig tager du ejerskab på processen og udfører certificeringer fra start til slut, når du:

  • håndterer tilbudsgivning
  • rådgiver kolleger om DGNB og udarbejder præscreeninger
  • deltager i projekteringsmøder
  • indsamler og gennemgå dokumentation
  • udarbejder LCC og LCA
  • håndterer opfølgning på byggepladsen samt aflevering af det endelige DGNB-certifikat.

Alt efter dine karriereønsker har du mulighed for at forme stillingen, så du:

  • hjælper med at administrere dine kollegers arbejde og giver dem rådgivning og sparring
  • følger op på tidsforbrug og budget
  • udvikler vores interne processer
  • arbejder strategisk med DGNB.”Du kan forme stillingen så den er skræddersyet til dig. Du får mulighed for at dykke ned i DGNB-certificeringen, tage ejerskab og følge et projekt fra start til aflevering. Men der er også plads til at arbejde strategisk og udvikle processerne, som du finder bedst, og styrke NCC’s kompetencer på området,” fortæller Anna-Mette. 

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top. Det er vi stolte af.

”Her arbejder vi hverken med personlige KPI’er, faste mødetidspunkter eller intern konkurrence. I stedet er der fokus på kvalitet, trivsel og udvikling. Det er vigtigt for os, at man har fri, når man har fri og har en sund balance mellem arbejdsliv og fritid,” fortæller Anna-Mette.

Har du DGNB-erfaring?
Du sætter pris på at skabe struktur og arbejde systematisk. Du kan lide at optimere procedurer og sikrer, at alt kører, som det skal. Du er desuden glad for at dele din viden og dine erfaringer med kolleger og komme med ud på byggepladsen og se din ekspertise anvendt i virkeligheden.

Vi forestiller os, at du har:

  • erfaring med DGNB og indsigt i certificeringsprocessen – enten som konsulent eller rådgiver på området eller måske endda som auditor med praktisk erfaring fra større byggerier
  • erfaring med LCC, LCA og andre relevante beregningsprogrammer
  • gode formidlingsevner på dansk i skrift og tale
  • erfaring med projektledelse.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte bæredygtighedschef Anna-Mette Monnelly på telefon 86 75 43 16 eller annmon@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: