Konstruktionsingeniør til ny projekteringsafdeling i Aarhus

Ansøgningsfrist: 15-05-2019 -

Har du erfaring med projektering af bærende konstruktioner? Og kunne du tænke dig at arbejde selvstændigt og se dine projekter blive til virkelighed i tæt samarbejde med produktionen?

Så bliv konstruktionsingeniør i NCC Engineering. Her får du muligheden for at designe de mest optimale løsninger i tæt samarbejde med de udførende enheder. Bliv en del af et stærkt hold, der bl.a. har arbejdet med ombygningen af Falkoner Centret på Frederiksberg, Krøyers Plads på Christianshavn og det nye Hilton Hotel i København. Den kommende tid skal vi projektere Kronløbsøen i Nordhavnen.

Start NCC Engineering op i Aarhus

NCC har på det seneste indgået kontrakter på flere interessante opgaver, så vi har også travlt i NCC Engineering. Derfor bliver du, sammen med en erfaren kollega, en nøglespiller i arbejdet med at starte vores nye projekteringsafdeling op i Aarhus og sikre et endnu tættere samarbejde med produktionen i Jylland og på Fyn. Derudover vil du være i tæt kontakt og sparre med hovedkontoret i Storkøbenhavn.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med at:

  • afstemme løsningsstrategier med dine kolleger ud fra vurderinger af anlægsomkostninger og risiko
  • følge op på løsninger på byggepladsen og løbende afstemme dem i henhold til økonomi, bygbarhed, arbejdsmiljø og risiko
  • udarbejde kalkulationsgrundlag, udføre projektering, tilsyn, opfølgning og overlevering af projekter til produktionen.

Bliv en del af en intern projekteringsenhed

I NCC Engineering er vi i alt godt 30 medarbejdere, som udfører ingeniørprojektering på NCC’s totalentrepriser i såvel nybygning som renovering. Vores arbejdsgange er præget af digitale løsninger, 3D-modellering og VDC i alle projektets faser. Vi har en flad struktur, hvilket betyder, at vi varetager projekteringsopgaverne selvstændigt og kommunikerer direkte med vores kolleger på byggepladserne:

Det giver os et naturligt fokus på udførelsesbetingelserne som designparameter, og derfor designer vi til grænsen og forvalter risici ansvarligt – det er med til at øge vores konkurrenceevne,” fortæller sektionschef Jens Thamdrup.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Fordi vores kunder også er vores kolleger, får vi et tæt bånd til dem, der udfører vores projekter – og når vi lykkes, er det en fælles succes for hele NCC,” slutter Jens Thamdrup.

Ingeniør med styr på statiske beregninger

Du er drevet af at optimere projektets løsninger og disponere projektmaterialet, så det tjener sit hovedformål som produktionsgrundlag. Du går heller ikke på kompromis med fagligheden og er ikke bange for at gribe til handling. Og så griber du dine projekter an på struktureret vis, sætter pris på videndeling og deler gerne ud af dine erfaringer.

  • Du er uddannet diplom- eller civilingeniør med speciale inden for bærende konstruktioner.
  • Du har 2+ års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du er fortrolig med at udarbejde statiske beregninger og vant til at arbejde med programmer til formålet – erfaring med FEM-design og NemStatik er en fordel.
  • Du har kendskab til 3D-modelleringsprogrammer som Tekla og Revit
  • Du taler og skriver ubesværet på dansk og kan formidle din faglige viden til forskellige målgrupper.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projekteringschef Mads Damkær Møller på tlf. 41 70 41 95 eller e-mail madsmo@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: