Senior projekteringschef – konstruktionsingeniør

Ansøgningsfrist: 15-05-2019 -

Har du solid erfaring med projektering af bærende konstruktioner? Og kunne du tænke dig at arbejde for interne kunder, hvor du samarbejder med produktionen om udførelsesbetingelserne?

Så bliv senior projekteringschef i NCC Engineering. Her får du muligheden for at designe de mest optimale løsninger i tæt samarbejde med de udførende enheder. Bliv en del af et stærkt hold, der bl.a. har arbejdet med ombygningen af Falkoner Centret på Frederiksberg, Krøyers Plads på Christianshavn og det nye Hilton Hotel i København. Den kommende tid skal vi projektere Kronløbsøen i Nordhavnen.

Ansvar for projekteringsprocessen fra A til Z

NCC har på det seneste indgået kontrakter på flere interessante opgaver, hvilket også giver travlhed hos os i NCC Engineering. Derfor søger vi en senior konstruktionsingeniør som enten kan have arbejdssted på NCC’s hovedkontor i Gladsaxe eller i Aarhus.

Som senior projekteringschef får du ansvaret for egne projekter og de tilknyttede ingeniører og designere. Du får en bred berøringsflade til både kolleger, samarbejdspartnere samt interne og eksterne kunder. Konkret kommer du til at:

  • afstemme løsningsstrategier med dine kolleger ud fra vurderinger af anlægsomkostninger og risiko
  • følge op på løsninger på byggepladsen og løbende afstemme dem i henhold til økonomi, bygbarhed, arbejdsmiljø og risiko
  • udarbejde kalkulationsgrundlag, aftale honorarer og udføre projektering, tilsyn, opfølgning og overlevering af projekter til produktionen
  • påtage dig den rådgivende rolle i konstruktionsprojekteringen og deltage i kundemøder.

Bliv en del af en intern projekteringsenhed

I NCC Engineering er vi godt 30 medarbejdere, som udfører ingeniørprojektering på NCC’s totalentrepriser i såvel nybygning som renovering. Vores arbejdsgange er præget af digitale løsninger, 3D-modellering og VDC i alle projektets faser. Vi har en flad struktur, hvilket betyder, at vi varetager projekteringsopgaverne selvstændigt og kommunikerer direkte med vores kolleger på byggepladserne:

Det giver os et naturligt fokus på udførelsesbetingelserne som designparameter, og derfor designer vi til grænsen og forvalter risici ansvarligt – det er med til at øge vores konkurrenceevne,” fortæller sektionschef Jens Thamdrup.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Fordi vores kunder også er vores kolleger, får vi et tæt bånd til dem, der udfører vores projekter – og når vi lykkes, er det en fælles succes for hele NCC,” slutter Jens Thamdrup.

Erfaren ingeniør med styr på statiske beregninger

Du er drevet af at optimere projektets løsninger og disponere projektmaterialet, så det tjener sit hovedformål som produktionsgrundlag. Du går heller ikke på kompromis med fagligheden og er ikke bange for at gribe til handling. Og så griber du dine projekter an på struktureret vis, sætter pris på videndeling og deler gerne ud af dine erfaringer.

  • Du er uddannet ingeniør inden for bygningsområdet med speciale i bærende konstruktioner.
  • Du har 8+ års erfaring fra en lignende stilling og et par års erfaring med renoveringsprojekter.
  • Du er velfunderet i at udarbejde statiske beregninger og vant til at arbejde med programmer til formålet – erfaring med FEM-design og NemStatik er en fordel.
  • Du har erfaring med 3D-modelleringsprogrammer som Tekla og Revit.
  • Du taler og skriver ubesværet på dansk og kan formidle din faglige viden til forskellige målgrupper.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konceptudviklingschef Kåre Flindt Jørgensen på tlf. 86 75 43 72 eller e-mail karjor@ncc.dk eller sektionschef Jens Thamdrup på tlf. 41 70 45 62 eller e-mail jbt@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: