Kalkulatør til Byggeri, Øst-afdelingen i Søborg

Ansøgningsfrist: 26-05-2019 -

Er du interesseret i at sætte prisen og være med til at udvikle et projekt fra fødslen? Og er du den, der elsker at få detaljen med og fordybe dig i et projekt?

Så bliv kalkulatør i Byggeri Øst, hvor vi beskæftiger os med udviklingssager og totalentrepriser i hele Østdanmark. Her får du en selvstændig hverdag, projektansvar og masser af udviklingsmuligheder som en del af en virksomhed, der gør meget ud af at opnå en balance mellem privat- og arbejdsliv.

Tag ansvar for tilbudsprocessen på udviklingssager fra A til Z

Som kalkulatør arbejder du med prissætning på udviklingssager for pensionsselskaber eller for NCC Property Development og kan se frem til at blive en del af et stærkt tilbudsteam bestående af 5 råhuskolleger og 5 nybygkolleger. Du dækker hele processen fra modtagelse af udbudsmaterialet til afgivelse af endeligt tilbud og træder ind i en hverdag, hvor du får mulighed for at fordybe dig i dine opgaver, som består i at:

  • beregne og udarbejde kalkulation på total- og hovedentrepriser
  • indhente tilbud fra eksterne partnere
  • opmåle tegninger – i Bluebeam og 3D-modeller
  • overdrage sager til entrepriseleder og projektchef og informere om budgetter og materialevalg samt leverandører og underentreprenører valgt til opgaver
  • stå klar som sparringspartner for den øvrige organisation.

Bliv en del af NCC Byggeri Øst
Du bliver en del af Byggeri Øst afdelingen, der består af ca. 60 dedikerede kollegaer, og du får et tæt samarbejde med de i alt 10 kolleger i dit team. Kulturen i teamet er præget af er præget af en positiv vindermentalitet med det store ønske om at vinde opgaver, og vi tilbyder en fleksibel hverdag med fokus på individuel trivsel.

Er du den rette?

Omfanget af din erfaring er ikke afgørende. Til gengæld er det vigtigt, at du forstår dig på digitale værktøjer til byggebranchen, fx Bluebeam og Solibri. Derudover er du den rette til jobbet, hvis du er åben og udadvendt og sætter en ære i at bidrage til et godt arbejdsmiljø, da det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen som team. Og så forventer vi, at du har:

  • en byggeteknisk baggrund, fx som byggeteknikker, bygningskonstruktør eller ingeniør
  • erfaring med at prissætte projekter, fx som beregner eller entrepriseleder
  • erfaring med BIM-værktøjer
  • en handlekraftig, struktureret og grundig tilgang til opgaverne – også under tidspres
  • en udpræget analytisk sans og øje for detaljerne.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Per Vilstrup Olesen på tlf. 24 69 98 01 eller e-mail pvo@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: