Maskinfører til borerig på den københavnske havnefront

Ansøgningsfrist: 03-06-2019 -

Har du altid drømt om at få ansvar for din egen borerig? Og lyder Hütte HBR 204 MP også fedt i dine ører?

Så bliv maskinfører i Hercules, når vi om kort tid tager de første spadestik til Kronløbsøen. Her står du i spidsen for knivskarpe boringer, der er med til at sikre fundamentet for en ny ø, der står klar i 2021.

Hercules – alt begynder med en god grund
Hos Hercules Fundering arbejder vi med fundering til alle typer projekter – fra byggeri og anlægsarbejde til havneprojekter. Her bliver du en del af en ung organisation, hvor vi hele tiden udfordrer, optimerer og tester vores metoder.

”Som vores eneste boremand på projektet får du en selvstændig hverdag, men du er i daglig kontakt med resten af pladsen og boresjakket hos Hercules, der står klar med gode råd,” fortæller projektchef Steen Andersen, som du refererer til.

Du har styr på maskineriet
Du får en hverdag, hvor du spiller med musklerne på vores borerig og foretager lagfølge- og DTH-boringer af højeste kvalitet. Og som vores boreekspert foretager du også andre typer boringer, når der er brug for det.

Du deltager samtidig i planlægningen af borearbejdet, så vi sammen sikrer, at boringerne altid er hensigtsmæssige og udføres ansvarligt. Du har derfor tæt kontakt med den sagsansvarlige og kontoret, som lytter til din ekspertise.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos Hercules ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Har du brøndborerbevis B i hus?

Så er du allerede halvt i mål. Og kan du sætte flueben ved de følgende krav, glæder vi os til at høre fra dig.

  • Du har et par års erfaring med 6-12 tommer boringer.
  • Du har kørekort BE og gerne CE.
  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst og forstår værdien af en korrekt boring.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Steen Andersen i hverdagen på tlf. 6196 5883 eller steand@hercules.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

Hercules er en del af NCC Danmark. NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.hercules.dk.


Ansøg her

Kontakt: