Projektleder til unikt byggeri i Københavns Havn

Ansøgningsfrist: 03-06-2019 -

Har du haft din første succes som projektleder? Og kunne du tænke dig at sætte dit navn på et helt enestående og komplekst byggeprojekt, hvor du bliver specialist inden for grundvandssænkning?

Så bliv projektleder i Hercules, når vi om kort tid tager de første spadestik til Kronløbsøen. Her får du aktiveret din viden om geologi, indsigt i en stor totalentreprise og sikrede udviklingsmuligheder.

Hercules – alt begynder med en god grund
Hos Hercules Fundering arbejder vi med fundering til alle typer projekter – fra byggeri og anlægsarbejde til havneprojekter. Her bliver du en del af en ung organisation, hvor vi hele tiden udfordrer, optimerer og gennemprøver vores metoder, så selv det mest vanskelige fundament kan bebygges.

”Som totalentreprise på Kronløbsøen er du med til at søsætte et særligt avanceret anlæg, som aldrig er set før på dansk grund. Du får et tæt samarbejde med både vandbyggere, teknikere, borespecialister, grundvandsarbejdere og resten af vores flade organisation,” fortæller projektchef Steen Andersen, som du refererer til.

Projektstyring, optimering og kommunikation bliver vigtige nøgleord i din hverdag. Som projektleder har du ansvaret for, at borings- og grundvandssænkningsprojektet forløber planmæssigt. Det indebærer, at du bl.a.:

  • planlægger arbejdsprocesser og har ansvar for de medarbejdere, der er tilknyttet projektet i samarbejde med arbejdslederen
  • gennemgår og optimerer anlægget, så al arbejde udføres sikkert og hensigtsmæssigt
  • afholder møder med produktionslederen, bygherrerne og rådgivere
  • sikrer godt samarbejde med de andre teams på pladsen, så kommunikationen altid er tydelig
  • varetager sagsøkonomi og kvalitetssikring.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos Hercules ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Sæt dit præg på den københavnske havnefront
Du er selvkørende af natur, og du træder derfor gerne til og afhjælper vanskelige situationer på en professionel måde – for du er ikke bange for at få jord under neglene. Derudover leder vi efter dig, der:

  • har erfaring som projektleder eller entrepriseleder – måske er du uddannet ingeniør
  • har viden om geologi eller hydrogeologi, du har fået gennem erfaring fra en nærtliggende branche
  • har indsigt i det praktiske liv på pladsen.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Steen Andersen i hverdagen på tlf. 6196 5883 eller steand@hercules.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

Hercules er en del af NCC Danmark. NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.hercules.dk.


Ansøg her

Kontakt: