Teknikere til Hercules Grundvand

Ansøgningsfrist: 03-06-2019 -

Har du en god fysik og teknisk snilde? Og kunne du tænke dig en hverdag udenfor i avancerede grundvandssænkningsanlæg, hvor du på sigt bliver uddannet grundvandstekniker?

Så bliv tekniker i Hercules, når vi om kort tid tager de første spadestik til Kronløbsøen. Her får du spændende udfordringer i et enestående projekt, hvor du bl.a. skal sikre flere etagers parkeringskælder under vand.

Hercules – alt begynder med en god grund
Hos Hercules Fundering arbejder vi med fundering til alle typer projekter – fra byggeri og anlægsarbejde til havneprojekter. Her bliver du en del af en ung organisation, hvor vi hele tiden udfordrer, optimerer og tester vores metoder.

”Som tekniker får du dyb indsigt i borearbejde og grundvand, så du snart kan være med til at planlægge, bygge og drive et anlæg helt fra bunden,” fortæller entrepriseleder Henrik Fugl, som du refererer til.

Service og vedligehold af anlæg
Sammen med dine kolleger på pladsen er du med til at opsætte, servicere og vedligeholde grundvandssænkningsanlægget. Derudover tilser du pumpeinstallationer og hjælper dine borekolleger på forskellige typer boringer.

Selvom du hurtigt får en selvstændig hverdag, hvor du enten går alene eller med 1 makker, så arbejder du tæt på tværs af hele pladsen, hvor vi alle hjælper hinanden og nyder den frie jargon i den friske luft.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos Hercules ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Engageret og læringsparat profil
Om du er uddannet inden for det tekniske felt, er autodidakt eller bare har mod på at lære en masse, så hører vi gerne fra dig. Du er nemlig klar til at tage fat og tilbyde din hjælp, hvor der er brug for den. Derudover leder vi efter dig, der:

  • har god fysik og trives med udendørs arbejde året rundt – vi stiller naturligvis personlige værnemidler til rådighed
  • er fleksibel, så du kan indgå i en vagtordning med for- og bagvagter
  • har kørekort B
  • taler og forstår dansk.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte entrepriseleder Henrik Fugl på tlf. 6196 5879 eller henfug@hercules.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

Hercules er en del af NCC Danmark. NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.hercules.dk.


Ansøg her

Kontakt: