Senior produktionschef til store forsyningsprojekter i Københavnsområdet

Ansøgningsfrist: 27-07-2019 -

Vil du være med til at sætte standarden i en afdeling med særligt fokus på miljøvenlige og innovative forsyningsprojekter? Og har du ekspertisen til at optimere vores projekter endnu mere?

I NCC bliver du en del af en organisation, hvor fællesskab og humor er en betydelig faktor, og hvor ”fun at work” er noget, vi mener og hele tiden arbejder for.

Hos NCC er vi i stand til at håndtere projekter af en størrelse, hvor det ikke er alle, der kan følge med. Det er til din fordel, for det giver dig muligheden for at udvikle dig – både som leder og fagligt ved at drive komplekse projekter, som udfordrer de eksisterende standarder i branchen. Læs mere om vores løsninger her.

Spil en vigtig rolle i spændende projekter i Københavnsområdet
Du fungerer som senior produktionschef for projekter i Forsyning, der er en anlægs- og forsyningsafdeling med 37 funktionærer og ca. 170 timelønnede kolleger. Vi beskæftiger os med alle former for anlægs-, og forsyningsarbejde i Storkøbenhavn og øst for Storebælt. Du bliver en del af den øvrige ledergruppe i Forsyning og spiller derfor også en vigtig rolle i prioritering af projekter, udbud og projekteringsfasen på større projekter.

Optimer vores projekter
Her er du hele tiden i tæt kontakt med projektchefen, produktionslederen og afdelingslederen omkring projekternes fremgang. Du er langt størstedelen af din tid til stede omkring pladserne, hvor du overser arbejdet og sikrer, at kvaliteten, arbejdsmiljøet og sikkerheden er i top. Dine ansvarsområder inkluderer at:

  • optimere og effektivisere produktionen på pladserne i tæt samspil med erfarne medarbejdere
  • sikre, at lovgivningen og NCC’s sikkerhedsstandarder overholdes på arbejdspladserne
  • være NCC-ambassadør over for kunden, kommunens ansvarlige og dine kolleger
  • være med til at sætte målene for Forsyning og derved også strategien for at komme i mål
  • udføre grundig afrapportering til den øvrige ledelse.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Erfaren leder med solid teknisk baggrund
Vi lægger vægt på, at du har minimum 5-7 års erfaring fra en lignende rolle som projektchef eller projektleder fra anlægsbranchen. Du ved, hvordan man optræder som leder, og du kører ikke efter den gamle skole, men har en åben og forstående ledelsesstil. Det er gennem teamwork, vi er stærke, og det er din vigtigste opgave at sikre et godt samarbejde og et velfungerende arbejdsmiljø. Herudover ser vi gerne, at:

  • du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende
  • du har et mindset, der siger ”sikkerhed før alt andet”
  • du er ærlig, direkte og har gennemslagskraft til at skabe forandring gennem din ledelse
  • du er vant til tæt kundekontakt og er en tillidsfuld og ærlig leder, der opnår respekt via din faglighed samt bidrager til vores sociale liv.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte senior produktionschef Brian Rud Jensen på tlf. +45 21 71 42 18 eller e-mail BRJ@ncc.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Brian Rud Jensen
Senior produktionschef
+45 21 71 42 18
brj@ncc.dk