Praktikant til NCC Råhus, Jylland Syd, Forår 2020

Ansøgningsfrist: 04-12-2019 -

Er du ingeniør- eller konstruktørstuderende, og vil du have et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du både assisterer dygtige produktionsledere og driver dine egne projekter?

Byg fremtiden hos os.

”Jeg fik en varm velkomst, og mine kolleger er super hjælpsomme. De vil gerne lære fra sig, og de vil hellere end gerne inddrage mig i møder og samtaler. Her er ingen dumme spørgsmål, og du kan være med til stort set alt. Det, synes jeg, er megafedt,” fortæller 28-årige Mikkel, der er konstruktørstuderende og praktikant hos NCC.

Bliv en vigtig del af vores spændende projekter

Det ny H.C. Andersens Hus

Vi søger en praktikant til vores projekt, HCAHUS, i Odense. Projektet består af opførelse af et nyt museum i tilknytning til H.C. Andersens Hus i hjertet af Odense. Projektet er en råhusentreprise, hvor der bl.a. skal udføres komplicerede insitu-støbte kontruktioner.

A Place To, Esbjerg

Vi søger ligeledes en praktikant til vores projekt i Esbjerg, hvor vi skal lave råhuset til 3 tårne på henholdsvis 23, 35 og 57 m. med i alt 418 ungdomsboliger i Esbjerg. Projektet er designet af BIG, og tårnene opføres med en insitu-støbt rund kerne, som udføres med klatreforskalling.

Som praktikant får du store udfordringer og et stort ansvarsområde, samt indsigt i styring af komplekse opgaver – herunder sikkerhed, kvalitetssikring i praksis, styring af logistik og tidsplaner, ledelse af timelønnede og underentreprenører/leverandører, samt relevant mødedeltagelse. Du kommer til at indgå i projektgruppen og følge dagligdagen på byggepladsen.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af teamet, og du arbejder tæt sammen med erfarne produktionsledere og andre dygtige kolleger.


Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

”NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog – og det får jeg virkelig rig mulighed for her,” siger 21-årige Emilie, der er ingeniørstuderende og praktikant hos NCC.

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her eller ring på nedenstående nummer. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsdirektør Aage U. Simonsen på +45 24 88 79 83.


Ansøg her

Kontakt: