Driftsleder søges til NCC’s Asfaltfabrik i Odense

Ansøgningsfrist: 01-12-2019 -

Da vores nuværende Driftsleder (site manager) på vores asfaltfabrik i Odense har valgt nye udfordringer i NCC, søger NCC snarest hans afløser.

Stillingen som Driftsleder indebærer ledelse og tilrettelæggelse af fabrikkens og medarbejderes hverdag, således vi i videst muligt omfang kan opfylde kundernes ønsker. Der er tale om et tæt samarbejde med den interne asfaltudlægningsafdeling og med vore eksterne kunder. Du vil få ledelsen af 4 medarbejdere på fabrikken.

Driftslederen indgår i produktionsteamet, således at der ud over administrative opgaver, også er en stor andel af produktionsrelaterede opgaver tilknyttet funktionen.

Driftslederen refererer direkte til Områdechefen (Area Manager) for NCC’s asfaltfabrikker i Danmark og indgår derfor i et tæt samarbejde med de øvrige 6 driftsledere på vores i alt 11 asfaltfabrikker.

Din profil:

  • du kan motivere og engagere dine medarbejdere, således at vi er i stand til at levere varen
  • du har en faglig baggrund som smed, mekaniker, elektriker el. lign.
  • du har erfaring fra et lignende job med indsigt i produktionsplanlægning og -optimering
  • du har et vist kendskab til IT

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold og en grundig oplæring
  • Et arbejdsmiljø, hvor der er fokus er at skabe en positiv hverdag med højt til loftet
  • Et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og sikkerhed
  • Gode kolleger, og et positivt samarbejdsklima i en uformel omgangstone

NCC er kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljø-certificeret, ligesom vi naturligvis er FPC-certificeret omkring vores produktion.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi er også klar til at vente på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte områdechef Kurt B. Hansen på tlf. 40645024 eller mail kbh@ncc.dk.

Ansøgningsfristen er den 1.12.2019. Vi afholder løbende samtaler med henblik på en hurtig ansættelse.

Ansøgningen sendes via nedenstående link.


Ansøg her

Kontakt: