Udlejningschef til NCC Property Development – en del af Nordens største entreprenørvirksomhed

Ansøgningsfrist: 05-03-2020 -

Ansøg her

 

Har du lyst til at blive udlejningschef med ansvar for udlejning af udvalgte udviklingsprojekter hos NCC Property Development? Og er du den, der brænder for at skabe kendskab til vores igangværende og kommende projekter ved proaktivt at kontakte erhvervsmæglere samt større og mindre virksomheder.

Eksekver projekter i samarbejde med resten af NCC Property Development

I NCC Property Development bliver du en del af en organisation, hvor vi køber enten hele områder eller unikt beliggende ejendomme med henblik på udvikling af erhvervsejendomme. I Property Development arbejder vi sammen som et team, og du vil opleve en hverdag, hvor udlejning sker i et tæt samarbejde med udlejningsteamet, projektudviklerne, projektlederne, marketing og juridisk afdeling. Ligesom du vil opleve, at du med din viden om trends og bevægelser i markedet vil være med til at præge kommende udviklingsprojekter.

Konkret kommer du til at:

  • skabe kontakt til potentielle lejere, både danske og internationale
  • være tovholder på store og små udlejningsopgaver
  • opsøge samarbejdspartnere proaktivt
  • deltage i ugentlige pull plan-møder i fællesskab med hele PD-teamet
  • gøre vores projekter relevante i kundernes researchfase i samarbejde med eksterne partnere
  • deltage proaktivt i kundeplejen.

Bliv en del af et specialistteam

Du bliver en del af NCC Property Development i Søborg, hvor vi sidder i alt 16 kolleger + 3 kolleger i Aarhus – på nordisk plan er vi 110 medarbejdere i PD. Udlejningsteamet består udover dig af 4 kollegaer. Vi indgår i tæt samarbejde og har hver vores specialistområde.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

NCC Property Development

I NCC Property Development er vores kerneydelse projektudvikling. Vores primære fokus er rettet mod køb af hele områder eller unikt beliggende ejendomme med henblik på udvikling af erhvervsejendomme til kontor- og domicilformål.

Vi er en af de førende aktører på projektudviklingsmarkedet i Norden og har i kraft af vores mangeårige erfaring højt specialiserede kompetencer på området. Vi udvikler byggeri til en bred vifte af virksomheder og sikrer altid gennem personligt samarbejde, at vi er den mest attraktive projektudvikler at arbejde sammen med.

Har du mange års erfaring inden for udlejning?

Du skal være klar til at arbejde selvstændigt med udlejningsområdet og samtidig have forståelse for at indgå i et stærkt team. Derudover forventer vi, at du har:

  • mange års erfaring inden for erhvervsudlejning
  • et solidt juridisk kendskab til lejekontrakters indhold
  • en god kundeforståelse og erfaring med håndtering af kunder.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Direktør, Udlejning & Marketing Ulrik Gram Meiner på tlf. 6195 3480 eller e-mail ulrmei@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Ulrik Gram Meiner
Direktør, Udlejning & Marketing
+45 61 95 34 80
ulrmei@ncc.dk