Tømrere søges

Ansøgningsfrist: 10-08-2020 -

Ansøg her

Kunne du tænke dig at arbejde på spændende byggeprojekter i Nordjylland ?  

Som tømrer hos NCC, bliver du fastansat, og du får brug for alt din viden, når du sammen med andre dygtige kolleger arbejder på byggeprojekter i hele Nordjylland.

 Velkommen til NCC

Som tømrer deltager du i mange forskellige projekter – fra renovering til nybyggeri.

Du vil som det første blive tilknyttet vores projekt, opførelse af 10300 m2 ny skole for Hjørring kommune i 9760 Vrå. Indvendigt tømrerarbejde udføres i perioden August 2020 – August 2021.

Her vil du sammen med 15 andre kolleger stå for udførsel af opsætning af gips systemvægge, montering af systemlofter, montering af indvendige døre og glaspartier samt snedkerarbejder.

Bliv en del af et sammentømret team

Du vil blive tilknyttet firmaets afdeling i Nordjylland, med 100 dygtige kolleger, både timelønnede og funktionærer.  

Vi lægger stor vægt på din og dine kollegers viden, derfor vil du få mulighed for at være med til at
planlægge din egen arbejdsdag.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland  

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at
etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det betyder, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Dygtige hænder og smag for tømrerarbejde

Uanset om du er erfaren inden for faget eller nyuddannet, så er der en plads til dig her i NCC. Det vigtigste er, at du har lyst til en fastansættelse, hvor du løser spændende arbejdsopgaver inden for tømrerfaget.

Hvem er du

Du har positiv indstilling til samarbejde og til dine opgaver, store som små, og du giver den gerne en ekstra skalle for at nå i mål til tiden.  

  • Du er faglært tømrer.
  • Du har erfaring inden for tømrerarbejde.
  • Du søger fastansættelse, gerne på akkord.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte produktionschef Lars Nielsen på +45 41 70 48 30 eller larnie@ncc.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV til ovennævnte kontaktperson.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingerne, da de skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som
bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Lars Nielsen
Produktionschef
+45 41 70 48 30
larnie@ncc.dk