Akkordelektrikere til NCC Building

Ansøgningsfrist: 14-08-2020 - København

Ansøg her

Er du akkordelektriker, og vil du arbejde på store entrepriser i en velkørende virksomhed, hvor kunderne efterspørger vores ekspertise? Og kunne du tænke dig gode og kvalitetsbevidste kolleger, der altid har fokus på det gode resultat?

Så bliv en del af NCC Building, hvor vi arbejder med alle former for byggeopgaver. Vores kunderamme spænder bredt, og vi udfører opgaver i både det offentlige og det private. Vi har travlt - vores ordrebog er fyldt op flere år frem, og derfor har vi brug for faste akkordelektrikere, der er klar til at tage fat.

Få stabile arbejdsopgaver i bl.a. København, Roskilde og Albertslund
Lige nu har vi både mange igangværende sager samt fremtidige projekter, så vi søger flere nye kolleger til:

  • Bispebjerg Ny Psykiatri Hospital, 24.000 m2
  • Hotel Hilton, 32.000 m2
  • Carlsberg byggefeldt, 10.3 erhverv + bolig, 11.000 m2
  • Carlsberg byggefeldt, 15 erhverv + bolig, 32.000 m2
  • Nyt hovedkontor til DFDS på Marmormolen, 11.000 m2
  • VA4, renovering af boliger i Alberslund, 512 boliger
  • Rønnebærparken og Æblehaven, renovering af boliger i Roskilde, 200 boliger
  • Kronløbsøen, 233 boliger, 65.000 m2
  • Nordøst Amager Skole, 12.000 m2
  • P-hus Egedal, 9.000 m2

Bliv en del af NCC Building
Du kommer ind i en entrepriseafdeling, hvor vi arbejder med faglig stolthed. Tingene bliver gjort ordentligt, og vi leverer gode resultater. Vi stræber altid efter at skabe mest mulig værdi igennem vores projekter, hvilket giver tilfredse og glade kunder og medarbejdere.

Vi opererer med en flad ledelsesstruktur og en stabil, fast stamme af ansatte, der har været i NCC Building i mange år. Vores formænd og elektrikere på byggepladserne er nogle af de dygtigste og mest kompetente i branchen, og det vil du kunne mærke i løbet af din arbejdsdag.

Er du den rette?

  • Du er uddannet elektriker
  • Du er fagligt dygtig og arbejder selvstændigt og effektivt
  • Du har erfaring som akkordelektriker, så du allerede kender til branchen og arbejdsopgaverne
  • Du har lyst til at blive en del af et veletableret firma med fokus på gode arbejdsvilkår og høj kvalitet

Interesseret?
Er du interesseret i at blive en del af teamet, så kontakt Johnny Sander på tlf.: 24 69 98 03 eller e-mail jsa@ncc.dk
Vi har godt gang i vores projekter og ansætter nu i alt ca. 30 mand.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere. Du kan se mere om os på www.ncc.dk


Ansøg her

Kontakt:

Johnny Sander
Afdelingschef
+45 24 69 98 03
jsa@ncc.dk