Landmåler

Ansøgningsfrist: 28-08-2020 - København

Ansøg her

Landmåler

Er du uddannet kort- og landmålingstekniker? Og kunne du tænke dig at være med til at planlægge hvilke opgaver du løser og hvornår?

Så bliv landmåler med base i Valby. Her er du både ude og indhente dataene med din GPS og totalstation, og inde på kontoret i Valby, hvor du behandler dataene. Og for at du hele tiden udvikler dig, sørger vi for daglig sparring, kvartalsmøder og årlige konferencer.

Stå for ledningsregistrering – både indsamling og behandling af data

Din primære opgave bliver ledningsregistrering. Det indebærer, at du bruger mest tid i marken, hvor du sætter af til fremtidige forhold og udfører opmålinger. Her registrerer du også timerne, så vi kan fakturere vores kunder, som blandt andet er HOFOR og Frederiksberg Forsyning.

Udstyret har du i din bil, og du tager det med hjem efter dagens arbejde. Derfor kan du møde direkte på opgaven, hvis det passer dig bedst. Typisk er du inde på kontoret 1-2 gange om dagen, hvor du behandler dine data, som du overleverer til dine kunder, som oftest er interne i NCC.

Bliv en del af vores landmålerteam

I Valby får du 2 landmålerkolleger og en chef. Herudover bliver du en del af vores landmålerteam med 11 kolleger fordelt over hele Sjælland. I det daglige vil de være dine tætteste kolleger. Samtidig vil du også arbejde sammen med NCC’s byggeledelse, når du arbejder på større opgaver.

Når du starter, bliver du tilknyttet en af vores erfarne landmålere, som lærer dig op i opgaverne, vores systemer og den nødvendige sikkerhed.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Kort- og landmålingstekniker, som har prøvet ledningsregistrering

  • Du er kort- og landmålingstekniker – vi har udfordringer til dig, uanset om du er erfaren eller nyuddannet.
  • Du har prøvet ledningsregistrering før.
  • Du kan arbejde i et CAD-program – vi arbejder i LandCAD.
  • Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte landmålingschef Bo Rasmussen på 24 88 77 37 eller bom@ncc.dk eller HR Manager Claus Rosendahl på 61 95 34 57 eller claros@ncc.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: