Entrepriseleder/chef til lukning til et af Danmarks største byggerier

Ansøgningsfrist: 12-12-2021 - København

Ansøg her

Entrepriseleder/chef til lukning til et af Danmarks største byggerier

Vil du være med til at styre entreprisen for lukning, facade og tag på et af Danmarks største og mest komplekse byggeprojekter? Motiveres du af at have sikkerhedshjelmen på og få detaljerne til at spille i marken?

Så er du måske vores nye entrepriseleder på lukningspakken i NCC Byggeri Øst. Her får du en enestående mulighed for at sætte dit faglige præg på et komplekst, teknisk og flot byggeprojekt, når Nyt Hillerød Hospital skal opføres.

118.000 kvm komplekst hospitalsbyggeri

Som entrepriseleder på byggeriet af Hillerød Hospital bliver du en del af et spændende, stort, komplekst og ikke mindst smukt byggeri. Vi leder efter en entrepriseleder til lukningspakken, og du får et tæt samarbejde til projektchefen- og lederen på pakken, samt til entrepriselederne på de andre områder.

Stillingen byder på en alsidig hverdag, og du skal især have det godt ude på byggepladsen med sikkerhedshjelmen på, når du sørger for, at alle detaljer spiller. Du er bindeleddet til entreprenørerne på projektet, og du er derfor kernen i at sikre den overordnede bygbarhed. Du skal også trives bag ved skrivebordet, men din primære rolle er i marken. Som en stærk entrepriseleder er du dirigenten, der med din taktstok sikrer, at der er styr på produktion, dokumentationen, og at tidsplanen og kontrakter overholdes. Du skal desuden trives i en stor organisation, hvor der til tider skal løbes stærkt, og du har pondus til at håndtere mange sideløbende opgaver.

Konkrete arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Forestå den overordnede entrepriseledelse i forbindelse med både planlægning og produktion på projektet
  • Styring af leverancer og entrepriser fra indkøb til færdigt projekt
  • Sikre at kvalitets- og miljøsystemet samt arbejdsmiljøarbejdet følges og forstås af medarbejderne
  • Fokus på risiko og effekt samt sikre økonomi i de kontraktuelle aftaler
  • Kontrol af at projektmateriale, arbejdstegninger m.m. er veldefinerede, bygbare og klar til produktion
  • Deltage i udbud og indkøb på eget arbejdsområde

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Entrepriseleder med detaljefokus

Vi leder efter dig, der har nogle års erfaring i at styre større entrepriser, og som en naturlighed har styr på alle detaljer i hele processen.

  • Du har minimum 5 års erfaring som entrepriseleder
  • Vi forestiller os, at du desuden har en relevant baggrund i forbindelse med lukning, facade og tag – måske håndværksmæssig baggrund, konstruktør eller ingeniør
  • Du er vant til at koordinere større byggeopgaver, at få projektets økonomi til at hænge sammen, og du forstår at indgå i en god dialog med entreprenører, rådgivere, kollegaer mfl.
  • Du er stærk i engelsk, da en del af kommunikationen med samarbejdspartnere vil foregå på engelsk

Som person trives du ude på byggepladsen blandt håndværkerne, og du er både selvstændig og handlekraftig samt ikke mindst god til at kommunikere og følge op på det udførte arbejde. Du motiveres af at have en finger med i de fleste detaljer på et projekt og af at være med til at løse de faglige udfordringer, der er ved et stort og komplekst byggeri.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektdirektør Pece Angelovski på telefon 22709062 eller HR Manager Claus Rosendahl på telefon 61953457. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: