Senior projektchef til Renovering Øst

Ansøgningsfrist: 15-02-2021 - København

Ansøg her

Vil du have det overordnede ansvar for store, komplekse projekter? Og kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed, som er frontløber i byggebranchen?

Så bliv senior projektchef i Renovering Øst i Søborg. Gennem mere end 25 år har vi renoveret Danmark og opbygget en stærk kultur baseret på holdånd, ansvar, høj faglighed og gensidig respekt. Her er du med fra starten, og du kan sætte dit præg, når vi renoverer store, enkeltstående byggerier for at skabe et energioptimeret samfund.

Ansvar for store og komplekse projekter

Du træder ind i rollen som senior projektchef på nogle af vores største og mest komplicerede projekter. Du er overordnet ansvarlig for dit eget byggeledelsesteam på 10-15 personer, der tæller alt fra produktionsleder og sikkerhedskoordinator til entrepriseledere og byggepladsassistenter. På totalentrepriserne skal du samtidig kunne indgå i et tæt samarbejde med projektets projekteringsleder og gennem sparring sikre, at projekteringen sker i en bygbar og produktionsoptimeret retning.

Din hverdag bliver primært i Storkøbenhavn, hvor du oftest vil være tilknyttet et stort projekt ad gangen, men der kan også forekomme mindre sideløbende projekter. Med kunden i fokus har du det overordnede ansvar for projektet samt dets fremdrift, som du sikrer gennem et godt samarbejde med bygherre og bygherrerådgiver samt andre interessenter. En del af din rolle er også at uddelegere opgaver og facilitere, at alt forløber til den rette tid, pris og kvalitet.

Bliv en del af Renovering

Vi laver alle typer af renoveringsopgaver i Danmark, men primært opgaver fra 40 mio. kr. og opefter. Udover hoved- og totalentrepriser udfører vi egenproduktion inden for fagene tømrer/snedker og el samt i mindre grad jord, kloak og beton/råhus. Til det arbejde er vi ca. 90 funktionærer og 160 håndværkere, som sætter pris på vores gensidige respekt, fælles humor og sociale kultur.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Ingeniør eller konstruktør med projektledelseserfaring

Det er afgørende, at du har viljen og evnen til at samarbejde med alle typer mennesker og en bred vifte af interessenter. Du skal trives i komplekse projekter, og din hverdag kan være omskiftelig, så du er løsningsorienteret og handlekraftig og har samtidig fokus på bygbarhed, optimal og rationel proces samt produktion. Desuden har du som chef øje for dine medarbejderes trivsel, både i forhold til ressourcer og støtte.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet ingeniør eller konstruktør, evt. suppleret med en håndværksmæssig baggrund
  • har kendskab til renovering, logistik, byggeteknik og planlægning
  • kan dokumentere dine evner for at håndtere store og komplekse byggeprojekter som entreprenør
  • måske er certificeret projektleder – eller har erfaring med projektledelse i byggebranchen
  • har salgs- og forretningsforståelse og kan sætte dig i kundens sted
  • har arbejdet med risikoledelse i alle faser af projektets levetid
  • har minimum 15 års erfaring.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Dennis Nielsen på 24 88 73 13 eller den@ncc.dk. Alternativt kan du kontakte områdedirektør Brian Hasfeldt på 24 88 72 48 eller bho@ncc.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.


Ansøg her

Kontakt:

Dennis Nielsen
Direktør
+45 24 88 73 13
den@ncc.dk

Brian Hasfeldt
Områdedirektør
+45 24 88 72 48
bho@ncc.dk