Tekniske designere EL / VVS / HVAC til NCC Engineering

Ansøgningsfrist: 07-05-2021 - København

Ansøg her

Har du sans for detaljen? Og kunne du tænke dig at få selvstændigt ansvar for 3D-projekteringer?

Så bliv teknisk designer i NCC’s installationsafdeling. Her får du en unik position tæt på produktionen og muligheden for at se dine tegninger blive til virkelighed.

Hos NCC projekterer og bygger vi nogle af de tids- og samfundsmæssige vigtige byggeprojekter. Vi har gang i mange spændende projekter, og kigger samtidigt ind i en stabil vækstperiode de næste mange år frem. Dette betyder, at vi har brug for endnu flere kompetente medarbejdere.

Du får meget styring med dine egne opgaver, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaerne i Engineering og produktionen. Dvs. du får både råderum, indflydelse og direkte adgang til sparring med dem, som rent faktisk skal bygge det vi tegner og projekterer,” fortæller afdelingschef Tristan Vesti Nielsen.

Tag ansvar for modellering af vores projekteringer i 3D

Som teknisk designer hos NCC har du ansvaret for én af vores kerneleverancer – nemlig udarbejdelsen af de modeller, der skal blive til funktionelle og bygbare installationer ude på byggepladsen. Det betyder, at din dag vil gå med at:

  • tegne og modellere vores projekteringer i 3D
  • sparre med vores teknikingeniører om, hvordan projektet skal bygges op og tegnes
  • deltage i projekteringsmøder med fagpersoner fra forskellige relevante områder inden for VVS, EL og KON, og fra tid til anden skal du med ud på byggepladsen, og se tingene udvikle sig. 

Bliv en del af teknikafdelingen

Du træder ind i et rutineret, løsningsorienteret og dynamisk team bestående af tekniske designere, EL- og VVS-ingeniører samt fagspecialister. Vi er en samlet projekterende enhed som består af både teknik og konstruktioner hos NCC, og fordi vi er så tæt på produktionen, har vi adgang til den erfaring og de kompetencer, de udførende sidder med. Det betyder også, at du træder ind i et miljø med høj faglighed, travlhed, masser af potentiale og en meningsfyldt hverdag.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos alle vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, med et godt arbejdsmiljø, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig selvstændigt og sammen med resten af teamet.

Vi er en rådgivende enhed i én af nordens største entreprenørvirksomheder, og vi er helt fremme på modellering i 3D Revit. Vi ser i større og større omfang, at de udførende enheder bygger direkte fra modellerne, til stor fordel for hastighed og indtjening på projekterne. Dine evner og ambitionerne for videreudvikling indenfor Revit / BIM / IKT, vil derfor have stor betydning i succeskriterierne for din rolle i NCC.

Teknisk designer med lyst til at lære nyt

Du har øje for detaljen og går højt op i, at alt skal være udført korrekt og efter gældende forskrifter, så produktet bliver som aftalt og bygbart. Du er også kendt for din struktur og villighed til at tage ansvar for egne og projektholdets leverancer, men samtidig også for din nysgerrighed og lyst til at lære nyt.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har minimum 3-5 års erfaring i 3D modellering
  • er uddannet teknisk designer eller har fagteknisk baggrund
  • gerne med erfaring i at tegne både EL og VVS/HVAC installationer
  • har opbygget god erfaring med Revit 3D

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tristan Vesti Nielsen på tlf. +45 41 70 40 66 eller trinie@ncc.dk

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingerne, da vi har et ønske om at de skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Tristan Vesti Nielsen
Afdelingschef
+45 41 70 40 66
trinie@ncc.dk