EL Projektingeniør til NCC Engineering, Søborg

Ansøgningsfrist: 09-07-2021 - Søborg

Ansøg her

Kollegial og fagligt stærk projektingeniør til nordisk entreprenørgigant

Er du uddannet i den nye Installationsbekendtgørelse med dertilhørende DS/EN 60364, og er du trænet i at dimensionere og projektere El installationer i de nyere beregningsprogrammer? Har du samtidig lysten til at udvikle dig i et erfarent El team hos Engineering, så bliv en af vores nye El profiler i NCC, Engineering.

”Evnen til kollegialt samarbejde i eget og tværfaglige teams, er af stor vigtighed for den fremtidige succes i en ansættelse i NCC. Vi har stærke bånd direkte over i vores udførende enheder, og én af vores vigtigste opgaver, er at få projekteret løsningsorienteret og bygbare projekter. Den direkte kontakt til de udførende, betyder samtidig, at alle muligheder for læringsloop og procesoptimering er til stede i det gensidige solide samarbejde. Dette tilsammen giver mulighed for, at vores nye medarbejdere kan få boostet deres kompetenceområde, på en måde de ikke har mulighed for i en traditionel rådgivervirksomhed ” siger Afdelingschef Tristan Nielsen

Bliv en del af holdet

Som El projektingeniør har du en vigtig rolle i vores projektteam. Du vil i dit daglige arbejde skulle varetage dimensioneringer og detailprojektering for El samt assistere vores Tekniske Designere i 3D modellering. Du vil kunne læne dig op ad vores garvede El profiler, i et uhøjtideligt men vidensdelende arbejdsmiljø. Din rolle på projekterne vil medvirke til at trække den røde tråd – fra begyndelse til afslutning. Du vil derfor, blandt andet:

  • Deltage i vurdering af projektgrundlaget og forudsætninger for den videre projektering
  • Koordinere med tværfaglige aktører i projektet – både på kontoret og med udførende
  • Sikre en stabil og kvalitetspræget daglig projektering og være behjælpelig med at løse problemerne, når produktionen indimellem er udfordret i udførelse
  • Sikre, at projektet fagteknisk når sikkert i mål, overholder kundens krav til projektet, og være medvirkende til, at indtjeningen følger med.

Ved en ansættelse i NCC Engineering, vil du udover en god arbejdsplads med b.la. kantineforhold, pensionsordning med tilhørende sundhedsforsikring, også have mulighed for medlemskaber i vores personaleforeninger. Vi har et godt fagligt og socialt sammenhold i afdelingen, vi passer på hinanden, og prioriterer, at der skal være balance mellem arbejde og privatliv.

”Kvalitetsbaseret produktion og fremdrift, er to naturlige og vigtige grundsten i vores ydelser, men hverken vores medarbejdere eller ledelsen, skal lide under dårlig planlægning. Så det lægger vi et stort fokus på at imødekomme ved brug af data og rettidig omhu” udtaler Tristan Nielsen

Sparring med specialisterne

Vores Engineering afdeling udfører projekter inden for EL, VVS, Ventilation og Konstruktioner til nybyg og renoveringsprojekter, og vi står for størstedelen af projekteringsopgaverne for vores udviklingsafdeling, NCC Property Development. Hos NCC udfører vi flere af de spændende byggeprojekter i branchen – derfor vil du virkelig have mulighed for at imponere med din faglighed.

Som projektingeniør i EL får du ca. 30 tværfaglige kolleger med vidtspændende kompetencer, og der vil dermed være rig mulighed for faglig sparring på tværs af faggrænserne.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger i vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere og sikre et højt fagligt ståsted, hvorfra vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det vil medvirke til, at vores medarbejdere trives i arbejdet og opgaverne, så de er motiveret til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Der er store forventninger til en virksomhed af vores størrelse og omdømme, men det kan sagtens kombineres med, at det skal være sjovt og inspirerende at gå på arbejde. I NCC værner vi om et godt arbejdsmiljø og fællesskabet som fokuspunkter, og derfor har vi også løbende sociale arrangementer – både i afdelingen og på tværs af projekter.

Dine kvalifikationer

Vores kunder forventer kun det allerbedste fra os. Derfor forestiller vi os, at:

  • Du er stærk i de nye standarder og er vant til at detailprojektere ud fra de nye metodikker
  • Du er vant til at arbejde i Molio ARB og BYB
  • Du kender til 3D Revit modellering på dit fagområde
  • Du har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling fra bygherre eller rådgiver
  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som EL ingeniør, EL installatør eller maskinmester med byggeteknisk erfaring, så fagligheden og forståelsen er på plads
  • Det vil være en fordel, hvis du tidligere har tilegnet dig praktisk erfaring med elfaget, men er ikke et krav
  • Du er ærlig, tydelig og bestrider samarbejdsevner som skaber succes for hele projektteamet
  • Du er vant til at samarbejde med kollegaer og er en tillidsfuld og ærlig medarbejder, der opnår respekt via din faglighed og bidrager til vores ellers sociale liv i afdelingen
  • Du er en proaktiv, systematisk og praktisk problemløser og baserer dine valg på kendte fakta
  • Du er god til at spotte forbedringsområder og vil medvirke til at implementere forbedringer.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tristan Vesti Nielsen på tlf. +45 41 70 40 66 eller trinie@ncc.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingerne, da vi har et ønske om at de skal besættes snarest muligt. Bemærk, at vi grundet GDPR ikke kan håndtere ansøgninger fremsendt på almindelig e-mail, men udelukkende håndtere det fremsendte via link.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Tristan Vesti Nielsen
Afdelingschef
+45 41 70 40 66
trinie@ncc.dk