Tilbudsleder til nordisk entreprenørgigant, NCC Søborg

Ansøgningsfrist: 31-10-2021 - København

Ansøg her

Tilbudsleder til nordisk entreprenørgigant – Søborg

Vil du arbejde med en bred vifte af spændende og komplicerede infrastruktur- og anlægsopgaver i en visionær koncern, der er en af Danmarks førende virksomheder inden for anlægsarbejde og beton?

Så bliv tilbudsleder i NCC, der er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for byggeri, anlæg og ejendomsudvikling. Vi har en størrelse, der gør det muligt at skabe en solid karriere og være en central del af mange slags projekter, fx nyanlæg, kabelprojekter, green tech-projekter og skybrudssikringsprojekter.

”Vi er allerede i gang med og står over for en række bæredygtige anlægsprojekter, og som tilbudsleder får du en vigtig og betydningsfuld rolle i projektet og et tæt samarbejde med mig,” fortæller ansættende leder og afdelingschef Rasmus Andreasen Rasmussen.

Et stort ansvar med tilbudsledelse i centrum

Du bliver en del af afdelingen Civil Engineering med cirka 120 kolleger, og dit daglige arbejde udføres sammen med 4 tilbudsberegnere.

Du kan se frem til en omfattende rolle med morgendagens anlægsarbejde, hvor du får ansvar for at udarbejde tilbud i overensstemmelse med NCC’s krav og forventninger, herunder sikre at prisfastsættelse og godkendelse af tilbuddet overholder gældende retningslinjer. Mere konkret får du ansvar for at:

  • bistå tilbudschefen i at gennemføre tilbudsafgivelse for anlægsarbejde både i øst og vest Danmark
  • udarbejde og sikre dokumentation for gennemførelse af tilbudsråd
  • planlægge og afholde opstartstilbudsmøder samt efterfølgende koordineringsmøder
  • koordinere udvælgelse af tilbudsdeltager, herunder også produktionsansvarlig sammen med afdelingscheferne
  • koordinere med tilbuds- og formidlingskonsulenterne for at tilrettelægge tilbudsmaterialet vedrørende besvarelse af de kvalitative parametre.

”Du bliver min højre hånd og en vigtig spiller i, at vi gennemfører tilbud efter vores høje standarder. Og du får din daglige gang i Søborg, mens du til tider bistår vores tilbudsafdeling i Aarhus.” – Rasmus Andreasen Rasmussen.


Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Stadig plads til sjov
Der er store forventninger til en virksomhed af vores størrelse og omdømme. Men derfor kan det godt stadig være sjovt og uformelt på arbejdet. I NCC værner vi om fællesskabet, og ”Fun at work” er en af vores kerneværdier.

Dine kvalifikationer

  • Vi forventer, at du har en baggrund som bygningsingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller tilsvarende med minimum 5 års erfaring fra en rolle med tilbudsarbejde fra byggebranchen.
  • Du arbejder højst sandsynlig i en produktion i dag, måske som projektleder inden for større anlægsarbejde, men det kan også være, at du sidder hos en rådgivende ingeniør.
  • Du er kyndig i brugen af it-systemer og kalkulationsprogrammer.
  • Du er en holdspiller.
  • Du behersker dansk og engelsk.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende leder, afdelingschef Rasmus Andreasen Rasmussen på tlf. +45 2488 7840 eller e-mail rra@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Rasmus Andreasen Rasmussen
Afdelingschef, Tilbud
+45 24 88 78 40
rra@ncc.dk