Praktikanter til NCC, Engineering, Forår 2022

Ansøgningsfrist: 30-12-2021 -

Ansøg her

Er du konstruktørstuderende, og vil du have et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du både assisterer dygtige konstruktionsingeniører, fagledere og tekniske designere?

Byg fremtiden hos os.

”NCC har mange forskellige afdelinger og muligheder, hvilket gør det enormt attraktivt for mig at se det som en fremtidig arbejdsplads. Her kan jeg indfri mine ambitioner og drømme, hvor jeg kan være med til at bygge folks drømme og føre bæredygtigt byggeri frem.” Tobias, tidligere praktikant i NCC.

Engineering er en del af NCC Danmark A/S. Engineering er en rådgiverafdeling, der projekterer NCC projekter i samarbejde med de udførende enheder i NCC. Vi udfører projekter inden for konstruktioner, EL, VVS og renoveringsprojekter. Afdelingen består primært af tekniske designere, konstruktører og ingeniører. Fordi vi er så tæt på produktionen, har vi adgang til den erfaring og de kompetencer, de udførende sidder med. Det betyder, at vores afdeling bygger på høj faglighed og masser af udviklingspotentiale. Her er spørgsmål altid vejen frem – vi hjælper og støtter hinanden.

Bliv en vigtig del af vores afdeling

Vi søger en praktikant til vores projekterende konstruktionsafdeling på vores kontor i Søborg.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af teamet, og du arbejder tæt sammen med erfarne og dygtige kolleger. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Design på små og store projekter – al projektering foregår ved modellering i 3D
  • Tilsyn og opfølgning på byggepladser
  • Udvikling og optimering af løsninger til NCC’s byggekoncepter 

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker. ”NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog – og det får jeg virkelig rig mulighed for her.” Emilie, tidligere praktikant i NCC. 

Vi leder efter dig, der:

  • er konstruktørstuderende
  • har kendskab til Revit 
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig. Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingschef Zeinab Hamedy på +45 41 70 43 21 eller zeiham@ncc.dk

#LI-DNI


Ansøg her

Kontakt: