Projektassistent, NCC, Sjælland

Ansøgningsfrist: 08-12-2021 - København

Ansøg her

Har du overblik og administrativt flair? Og er du klar til at blive den hjælpende hånd på byggepladsen, der får arbejdet til at glide? 

Så bliv projektassistent i Beton og Anlæg. Her får du gode kolleger, en alsidig hverdag og masser af muligheder.

Du holder styr på det administrative på forskellige byggepladser.

Som projektassistent foregår din hverdag i skuret på byggepladsen, hvor du hjælper projektcheferne med at holde styr på projektmaterialet og hjælper med løsning af de administrative opgaver. 

Du har typisk flere forskellige kolleger du samarbejder med gennem arbejdsdagen, og skal kunne bidrage med forskelligt alt efter hvilken byggeplads du bliver tilknyttet.

Arbejdsopgaverne kan bl.a. være: 

  • Opgørelse af ekstraarbejde.
  • Medvirke til organisering/drift af DSG (daglig sikkerhedsgennemgang).
  • Holde styr på nye tegningsrevisioner.
  • Bestille diverse varer.
  • Rydde op i skurvognen.
  • Medvirke ved administrativt arbejde omkring KS-arbejde (kvalitetssikringsarbejde).
  • Indhente drifts-oplysninger på byggeriet og opbygge D&V (Drift og vedligeholdelsesplaner).
  • Samt alm. digital arkivering mm.

Du vil også fra tid til anden skulle deltage i forskellige møder, som f.eks. sikkerhedsmøder, hvor du skal skrive referater og deltage på mønsterrunder. 

Dine arbejdsdage er sjældent ens, så du skal trives med at hverdagen er omskiftelig og at der er liv omkring dig med spontane opgaver og grus på gulvet.

Der er god stemning i skuret.

Du kommer til at kende de forskellige projektteams, og du vil opleve, at vi lægger vægt på teamwork og samarbejde. Vi er lidt som en stor familie, der passer godt på hinanden. Du vil få gavn af de nuværende projektassistenter, der sidder i samme, administrative, rolle, men er tilknyttet andre projekter, da de vil være til rådighed som dine kommende sparringspartnere. 

Du skal være den ekstra hånd på sagen med alle mulige tænkelige opgaver store som små.”, ” Stemningen her er hjertelig, men til tider også kontant, og der er fuld fart på hele tiden,” fortæller Tina og Helle, der selv er henholdsvis projekt- og byggepladsassist og glæder sig til at møde dig. 

Udvikling og sparring med støtte fra dit bagland.

I NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af. 

Du kan lide at hjælpe andre, og så har du et solidt overblik og trives i en travl hverdag, hvor du arbejder med administration på flere forskellige projekter på samme tid. Det er også vigtigt, at du kan trives i skuret på byggepladsen, og at: 

  • Du har nogle års erhvervserfaring – gerne fra byggebranchen.
  • Du kan løse opgaverne, der er beskrevet og holde humøret højt imens.
  • Du har flair for IT, så du kan sætte dig ind i vores regnskabs- og projektstyringssystemer.
  • Du har fleksibiliteten til at rejse frem og tilbage mellem forskellige byggepladser, som kan være på hele Sjælland.
  • Du begår dig flydende på dansk både i tale og på skrift.
  • Du kører i egen bil (honoreres efter statens takster).

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Mads Baandhøj på: +45 2325 0661 eller: madbaa@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. 

BEMÆRK: Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Annoncen bliver derfor deaktiveret, så snart vi vurderer at have de kandidater, vi skal bruge for at nå i mål med en ansættelse. 

BEMÆRK også: Vi har kun mulighed for at behandle ansøgninger fremsendt via nedenstående link – send derfor ikke din ansøgning på mail.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Mads Baandhøj
Afdelingschef
23250661
madbaa@ncc.dk