Praktikanter til NCC, Byggeri, Marmormolen København, Efterår 2022

Ansøgningsfrist: 30-06-2022 - København

Ansøg her

Er du konstruktør-, ingeniør- eller maskinmesterstuderende, og vil du have et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du både assisterer dygtige produktionsledere og driver dine egne projekter?

Byg fremtiden hos os

”NCC har mange forskellige afdelinger og muligheder, hvilket gør det enormt attraktivt for mig at se det som en fremtidig arbejdsplads. Her kan jeg indfri mine ambitioner og drømme, hvor jeg kan være med til at bygge folks drømme og føre bæredygtigt byggeri frem.” Tobias, tidligere praktikant i NCC.

Bliv en vigtig del af vores spændende projekt MARMOR23

Vi søger en praktikant til vores projekt på Marmormolen i København. Som praktikant vil du være med til at styre og planlægge byggepladsen, med fokus på opfyldelse af vores ambitiøse bæredygtighedskriterier, samt varetagelse af arbejdsmiljø. Vi garanterer en spændende og alsidig hverdag med varierende tværfaglige arbejdsopgaver, hvor du har den nyeste teknologi inden for digitalt byggeri mellem fingrene, heraf BIM (Building Information Modeling), VDC (Virtuel Design & Construction) og VR (Virtuel Reality).

MARMOR23

MARMOR23 er et 13.000 m2 stort kontorbyggeri på Københavns Marmormole. Det opføres som to bygninger, der er forbundet med en ”svævende gangbro” i 5. sals højde. Det er et ambitiøst byggeri, fordi der, udover kvaliteten stilles særligt høje krav til tekniske og bæredygtige løsninger, der kan sikre en DGNB-guldcertifcering. I praktikperioden vil der foregå udførelse af tag- og facadearbejde samt indvendigt kompletteringsarbejder – herunder VVS, ventilation, CTS- og EL-installationer.

Du bliver en del af et kompetent hold

Hos NCC vil du blive en del af et kompetent hold på pladsen, hvor du vil tage del i det daglige arbejde. Du vil få en aktiv rolle i arbejdet med at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af holdet, og du arbejder tæt sammen med erfarne entrepriseledere, projektledere og andre dygtige kolleger, som giver lærerig sparring og opbakning.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab

Det er vigtigt for os, at din praktiktid i NCC bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

”NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog – og det får jeg virkelig rig mulighed for her.” Emilie, tidligere praktikant i NCC.

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en konstruktør-, ingeniør- (gerne med fokus på installationsfag) eller maskinmesteruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft
  • kan arbejde selvstændigt.

Vil du prøve din viden af hos os?

Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Projektchef Ulrik Christiansen, +45 2077 0055.

#LI-DNI


Ansøg her

Kontakt: