Projektleder til NCC i Aalborg

Ansøgningsfrist: 29-05-2022 - Aalborg

Ansøg her

Har du ambitioner inden for dit fag, og lyst til at arbejde med entreprise- og projektledelse på større byggeprojekter? Og kunne du tænke dig at være en god ambassadør og sætte dit præg på et spændende projekt, der kræver et højt fagligt niveau på alle fronter?

Så bliv projektleder hos NCC Nord. Her bliver du en uundværlig brik i vores projekters succes, og du får særdeles gode muligheder for at udvikle dig – og måske avancere som projektchef. Du bliver en del af et fantastisk team af unge og erfarne projektfolk med smittende engagement. Hos os kommer de digitale værktøjer i brug til stor gavn i form af bedre kommunikation, visualisering og opfølgning. Og du får mulighed for på sigt at prøve forskellige roller i afdelingen samt deltage i projektlederuddannelse.

Din første opgave

Du bliver en del af NCC-Teamet ved opgaven ”Grønne Etablissement” på Aalborg kasserne – en ordre med stort fokus på bæredygtighed. Vores projektchef og produktionsleder er i øjeblikket godt i gang med planlægningen af dette ambitiøse projekt, hvor der stilles særligt høje krav til gennemførelsen af koordineret entreprise- og projektledelse.

Dine arbejdsopgaver på projektet vil bl.a. omfatte:

  • sætte den overordnede rammer for byggeriet og koordinere de daglige aktiviteter på byggepladsen.
  • sikre vi leverer til rette tid, kvalitet og budget.
  • styre leverancer og entrepriser fra indkøb til færdigt projekt.
  • udarbejde hoved- og detailtidsplaner, der er optimale for NCC og fagentreprenørerne.
  • følge op på fagentreprenører og sikre, at arbejdet udføres og dokumenteres som foreskrevet.
  • sikre et godt arbejdsmiljø for alle ansatte på byggepladsen under gennemførelsen.
  • sikre bygherren en god oplevelse ved at bygge med NCC.
  • økonomistyring- og rapportering i samarbejde med projektteamet.

Vi sørger for rigtig gode udviklingsmuligheder, ligesom du gennemfører et onboarding-forløb, så du er klædt på til opgaverne og udvikler dine færdigheder. På sigt får du mulighed for projektlederuddannelse mv. samt at deltage i andre store byggeprojekter - blandt andet inden for boliger, domiciler, institutioner, industrien mv.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Projektleder med passion for samarbejde

Med dine tekniske kompetencer, løsningsorienterede tilgang og udadvendte sind formår du at samarbejde tæt med kolleger såvel som eksterne partnere, myndigheder og rådgivere. Samtidig er du god til at prioritere opgaverne. Vi forventer, at du er ingeniør, konstruktør eller har anden relevant byggeteknisk uddannelse. Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god sparringspartner for både kolleger og kunder. Endelig skal du trives i en foranderlig hverdag med masser af udfordringer.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Jakob Søe Lundgaard, telefon +45 91 37 39 86. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt – så skynd dig at sende din ansøgning.

 

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere. NCC i Nordjylland beskæftiger sig med alle former for byggeri i både fag-, hoved- og totalentreprise. Afdelingen har egne timelønnede indenfor fagene betonarbejde, elementmontage samt murer- og tømrerarbejde.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Jakob Søe Lundgaard
Områdedirektør
+45 91 37 39 86
jaklun@ncc.dk