Entrepriseledere og entreprisechefer til styring af installationer på større projekter i NCC

Ansøgningsfrist: 05-09-2022 - København

Ansøg her

Har du erfaring med styring af installationer på større byggeprojekter, og vil du have et tæt samarbejde med den øvrige byggeledelse? Og kunne du tænke dig at sætte dit præg på helt unikt projekter, der kræver et højt fagligt niveau på alle fronter?

Så bliv entrepriseleder eller entreprisechef i NCC Danmark A/S - Byggeri Øst.

Stå på mål for vores entrepriseledelse

Du bliver en del af NCC Danmark A/S - Byggeri Øst, hvor vi er i gang med at bygge boliger og hotel i forbindelse med projektet ”Christiansholm” i København, som skal være færdigt i 2024 og det nye supersygehus i Hillerød ”Nyt Hospital Nordsjælland”, der skal stå færdigt i 2025. Der er tale om ambitiøse projekter, hvor der stilles særligt høje til gennemførelsen af koordineret entrepriseledelse.

Projekterne er i gang, men der er behov for at supplere vores teams med entrepriseledere og entreprise-chefer til styring af installationer. Du får ansvaret for at sikre, at den koordinerede entrepriseledelse gennem-føres optimalt på et af projekterne. Mere konkret kommer du til at stå på mål for:

  • overordnet entrepriseledelse for et eller flere installationsfag
  • foretage planlægning, og sikre fremdrift i forhold til udførelsestidsplan og detailtidsplaner
  • sikre koordinering på tværs af projektet
  • økonomi i forhold til indgåede entrepriseaftaler, og syring af risici
  • sikre at aftalte krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø overholdes

Bliv nøgleperson i teamet

Du bliver en del af vores projektkontor enten i København eller i Hillerød og får en unik mulighed for at være med til at sætte tonen i teamet, bestående af såvel erfarne som mindre erfarne kolleger. Arbejdsglæde er utroligt vigtigt for os – og det er du med til at tage ansvar for, ved at bidrage med højt humør og god samarbejdsetik. 

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Entrepriseledere eller entreprisechefer med passion for samarbejde

Med dine tekniske kompetencer, løsningsorienterede tilgang og udadvendte sind formår du at samarbejde tæt med kolleger såvel som eksterne partnere, myndigheder og rådgivere. Samtidig er du god til at prioritere opgaverne, og du har en særlig evne til at motivere dem omkring dig.

Du har eller er:

  • en relevant håndværksmæssig baggrund med en efterfølgende supplerende uddannelse som konstruktør eller maskinmester - eller ingeniør
  • minimum 5 års erfaring som entrepriseleder, eller 10 års erfaring som entreprisechef
  • erfaring for og ønsker at indgå i teams på store projekter
  • samarbejdsorienteret, og teamplayer
  • taler og skriver du flydende dansk

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbene, er du velkommen til at kontakte ansættende leder enten projektdirektør Tobias Berner Hansen (”Christiansholm” i København) på telefon 41 70 44 13 eller mail tbh@ncc.dk eller projektdirektør Casper Kasting (”Nyt Hospital Nordsjælland” i Hillerød) på tlf. 27 88 23 59 eller mail cvk@ncc.dk. Er du interesseret i stilling på et af projekterne, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt:

Tobias Berner Hansen
Projektdirektør
+45 41 70 44 13
tbh@ncc.dk

Casper Kasting
Projektdirektør
+45 27 88 23 59
cvk@ncc.dk