Praktikant til kommunikationsafdeling i en af Nordens største entreprenørvirksomheder

Ansøgningsfrist: 31-12-2022 - Søborg

Ansøg her

Er du en ambitiøs studerende med en skarp pen og erfaring med SoMe/digitale medier? Er du godt i gang med dit studie indenfor kommunikation, marketing, branding, eller lignende? Brænder du for virksomhedskommunikation? Så er du måske den praktikant, vi glæder os til at arbejde sammen med i foråret 2023.

NCC er en af Nordens førende entreprenørvirksomheder med over 13.000 medarbejdere, og i Danmark har vi været til stede i over 100 år. Sammen har vi stor erfaring i at opføre og renovere bygninger, der skaber værdi både i samfundet, for vores kunder og for dem, der skal bo eller arbejde i dem. Vi producerer asfalt, leverer råstoffer, anlægger veje og udvikler nye, grønne løsninger til Danmarks infrastruktur. Under jorden forbinder vi vores bygninger med kabler og rør til fjernvarme, kloak, vand og el, og vi laver klimasikring af byområder.

Vi søger en praktikant til vores ambitiøse kommunikationsafdeling, der hylder samarbejdet og sætter en ære i at støtte forretningens mål med både strategisk og taktisk kommunikation.

Som praktikant hos os får du mulighed for at omsætte teori til praksis og folde kommunikationsdisciplinerne ud i en spændende branche.   

Bygge- og anlægsbranchen udvikler sig hastigt i disse år, og med et gennemgående fokus på at videreudvikle vores forretning i en bæredygtig retning, har det aldrig været mere essentielt med en skarp tilstedeværelse i medierne.

Dine opgaver

  • Researche, udvikle og formidle spændende og relevant indhold til vores interne og eksterne kanaler
  • Interviews af medarbejdere
  • Udarbejde historier fra vores byggepladser
  • Redigere videoer og udarbejde præsentationer og andet profilmateriale

Om dig

  • Du brænder for virksomhedskommunikation og har mod på at udvikle dig på området
  • Du er studerende på en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, branding, etc.
  • Du har arbejdet med SoMe og digital kommunikation
  • Du tænker kreativt, udfordrer os, har god energi og bidrager til den gode stemning
  • Du tager ansvar, spotter muligheder og griber boldene, der bliver sendt din vej

Om jobbet

Arbejdstiden tilpasser vi efter kravene fra din uddannelse. Du kommer til at arbejde på vores danske hovedkontor i Søborg, hvor du bliver en del af vores kommunikationsteam på i alt fem kolleger, der med højt humør får en masse fra hånden hver eneste dag. Du vil opleve et lærerigt miljø, hvor du vil få en masse ansvar og blive udfordret alt imens, at du har dygtige kolleger i ryggen, der støtter op om din udvikling.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rigtige.

Har du spørgsmål, så kontakt Anita Beilin på anitbe@ncc.dk eller 42 64 07 70

Vi glæder os til at høre fra dig!

#LI-DNI


Ansøg her

Kontakt: