Ansøgningsfrist: 23-04-2024 - Odense

NCC søger en procesmedarbejder til asfaltproduktion

Ansøg her

Har du lyst til at blive en del af teamet på en asfaltfabrik med et stærkt sammenhold, hvor du selv strukturerer opgaverne sammen med dine kolleger?

NCC Industry A/S søger en procesmedarbejder til at indgå i teamet til drift og produktion af asfalt på vores asfaltfabrik i Odense. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor sikkerheden har højeste prioritet, og hvor der er fokus på teamwork, udvikling og medbestemmelse.

Fra sten til asfalt

Du kommer ind i en afdeling, hvor vi samarbejder om produktionen. Som procesmedarbejder får du en dynamisk hverdag, hvor to dage ikke er ens, og hvor der er plads til at udvikle sig med opgaverne.

Dine opgaver består blandt andet af:

  • Produktion af asfalt fra procesanlægget
  • Planlægning af produktionen sammen med driftslederen
  • Planlægning og bestilling af råvarer
  • Håndtering af råvarer i forbindelse med produktionen
  • Deltagelse i planlægning og udførelse af vedligeholdsopgaver
  • Betjening af læssemaskine til produktion

Bliv en del af asfaltteamet

I en samlet indsats for at producere den asfalt, der er brug for, er du og dine kolleger i gang fra tidlig morgen. Du får et skræddersyet opstartsforløb, hvor du lærer alle funktioner i produktionen at kende og med tiden bliver du således i stand til at varetage alle funktionerne på fabrikken. På den måde er vi mest fleksible og kan hjælpe hinanden i teamet.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores engagerede og ansvarsfulde medarbejdere der arbejder sammen. Derfor gør vi meget for at etablere et godt sammenhold, hvor alle arbejder tæt sammen som et team. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Hvem er du?

Du er en dynamisk holdspiller, hvor sikkerhed og samarbejde er en helt naturlig del af din hverdag.

Det er en fordel hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller kendskab til processtyring, og samtidig flair for IT på brugerniveau.

Kendskab til entreprenørmaskiner er ikke så vigtig, når bare du er klar på at tage fat og lære nye ting.

Som person er du:

  • Mødestabil
  • Ansvarsbevidst – hos NCC gør vi hvad vi siger og siger hvad vi gør
  • Rolig og i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder Jonas Mølgaard på tlf. 6195 3413 eller e-mail jonas.moelgaard@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen.

NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Ansøg her

Kontakt: