NCC søger en procesmedarbejder til asfaltproduktion
By: Trige
Ansøg her
Har du lyst til at blive en del af teamet på en asfaltfabrik med et stærkt sammenhold, hvor du selv strukturerer opgaverne sammen med dine kolleger?
NCC Industry A/S søger en procesmedarbejder til at indgå i teamet til drift og produktion af asfalt på vores asfaltfabrik i Trige. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor sikkerheden har højeste prioritet, og hvor der er fokus på teamwork, udvikling og medbestemmelse.
Fra sten til asfalt
Du kommer ind i en afdeling, hvor vi samarbejder om produktionen. Som procesmedarbejder får du en dynamisk hverdag, hvor to dage ikke er ens, og hvor der er plads til at udvikle sig med opgaverne.
Dine opgaver består blandt andet af:
- Produktion af asfalt fra procesanlægget
- Planlægning af produktionen sammen med driftslederen
- Planlægning og bestilling af råvarer
- Håndtering af råvarer i forbindelse med produktionen
- Deltagelse i planlægning og udførelse af vedligeholdsopgaver
- Betjening af læssemaskine til produktion
Bliv en del af asfaltteamet
I en samlet indsats for at producere den asfalt, der er brug for, er du og dine kolleger i gang fra tidlig morgen. Du får et skræddersyet opstartsforløb, hvor du lærer alle funktioner i produktionen at kende og med tiden bliver du således i stand til at varetage alle funktionerne på fabrikken. På den måde er vi mest fleksible og kan hjælpe hinanden i teamet.
Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores engagerede og ansvarsfulde medarbejdere der arbejder sammen. Derfor gør vi meget for at etablere et godt sammenhold, hvor alle arbejder tæt sammen som et team. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.
Hvem er du?
Du er en dynamisk holdspiller, hvor sikkerhed og samarbejde er en helt naturlig del af din hverdag.
Det er en fordel hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller kendskab til processtyring, og samtidig flair for IT på brugerniveau.
Kendskab til entreprenørmaskiner er ikke så vigtig, når bare du er klar på at tage fat og lære nye ting.
Som person er du:
- Mødestabil
- Ansvarsbevidst – hos NCC gør vi hvad vi siger og siger hvad vi gør
- Rolig og i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder Brian Binder Rasmussen på tlf. 4170 4647 eller e-mail brian.rasmussen3@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen.
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.
NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Ansøg her