Commercial Manager til NCC Building

Ansøg senest: 2025-01-03
By: Søborg

Ansøg her

Vil du styre kontrakter og økonomi på et af vores store projekter gennem hele byggeperioden, og vil du være en del af et kompetent og engageret team? 

Vi søger en dygtig og erfaren Commercial Manager til at styre og varetage projektøkonomien herunder kontraktstyring mv. på vores store projekter. Har du erfaring med at styre økonomi og kontrakter gennem hele projektet, og brænder du for at arbejde i et dynamisk og udfordrende miljø, så har du nu muligheden for at blive en del af vores team.  

Om stillingen  

Som Commercial Manager får du ansvaret for at sikre, at kontrakterne bliver administreret korrekt og effektivt fra projektstart til afslutning. Du vil have en central rolle i at overvåge og drive kontraktuelle spørgsmål og yde taktisk og operationel støtte til projektledelsen. 

Dine primære ansvarsområder: 

  • At sikre kommerciel styring af kontrakter, økonomistyring og indkøb. 
  • Ansvar for risikohåndtering og muligheder i projektet. 
  • Overvågning af kontraktuelle forpligtelser og koordinering med bygherre, leverandører og fagentreprenører. 
  • Afholdelse af kontrakt- og økonomiseminar internt og med vores samarbejdspartnere.
  • Udvikling og implementering af projekttilpassede arbejdsrutiner baseret på vores standarder. 
  • Afholde månedlige projektopfølgningsmøder med projektdeltagere.
  • At sikre tæt samarbejde og inddragelse af jura, økonomi og andre centrale funktioner. 
  • Onboarding af projektdeltagere i forhold til kontraktvilkår og økonomisystemer.


Vi tilbyder 

  • En udfordrende og varieret stilling i en virksomhed med ambitioner og store komplekse projekter. 
  • Mulighed for at påvirke og skabe struktur i hele byggeperioden. 
  • Et kompetent og stærkt team, hvor faglig sparring og samarbejde er i fokus. 
  • En stilling hvor du er en stor del af projektet, og er omdrejningspunkt i forhold til kontrakter og økonomistyring. 
  • Deltagelse i vores interne faglige netværk for Commercial Managers.   
  • I forbindelse med din onbording vil du få en buddy som vil introducere dig til systemer og governance.


Vi forestiller os, at du har

  • En struktureret tilgang til dine opgaver, har økonomiforståelse, har orden i ”penalhuset” og er god til at skabe overblik og prognoser. 
  • Solid erfaring med kontraktstyring og økonomisk projektstyring fra store bygge- eller anlægsprojekter. 
  • Erfaring med forhandling og projektledelse er en fordel.  
  • En uddannelsesbaggrund inden for byggeri, økonomi eller jura på bachelor- eller kandidatniveau. 
  • Gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper. 


Hvorfor NCC

Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi prioriterer et højt fagligt miljø, med fokus på både professionel og personlig udvikling. Vores trivselsmålinger ligger i top, og vi arbejder løbende på at skabe de bedste rammer for, at vores medarbejdere kan trives og udvikle sig. 

Er du interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Områdedirektør, Steen Johansen på tlf. 22 70 90 75 eller e-mail stejoh@ncc.dk. Hvis du kan se dig selv i rollen som vores nye Commercial Manager, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og forventer at stillingen er besat start 2025. Vi ser frem til at høre fra dig. 

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden


Ansøg her