Studentermedhjælper - HR

Ansøg for: 2024-06-30
By: Søborg

Ansøg her

Drømmer du om et studiejob i en HR-afdeling?

I NCC ved vi, at vores medarbejdere er nøglen til vores forsatte succes. Derfor søger vi konstant efter nye måder at tiltrække, udvikle og skabe tilknytning til de skarpeste hjerner og klogeste hænder. Som studentermedhjælper i vores HR-afdeling bliver du en uundværlig support i vores arbejde med employer branding, onboarding, rekruttering og kursusafvikling.

Om jobbet

Opgaverne du skal løse, i samarbejde med teamet, omhandler blandt andet:

  • Assistere med planlægning og praktiske forberedelser til kurser, messer og besøg fra uddannelsesinstitutioner
  • Opdatering af digitale platforme som vores onboarding app, intranet og hjemmeside
  • Assistere i forhold til rekrutteringsopgaver, fx uploade stillingsopslag på diverse jobportaler, opdatere rekrutteringssystem og booke samtaler
  • Afdække muligheder i organisationen for virksomhedspraktikanter
  • Hjælpe i forbindelse med administrationen af forlængelser af kontrakter
     

Afhængigt af dine evner og interesser vil der også være mulighed for at blive inddraget i forhold til employer branding initiativer, skrive tekster til SoMe og udarbejde jobannoncer.

Du skal regne med at arbejde 10-15 timer om ugen med fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie og vores behov.

Hvem er du

Du er måske i gang med en uddannelse inden for HR, kommunikation eller organisation og ledelse. Men det vigtigste er, at du er frisk på at hjælpe med lidt af hvert lige fra at lave navneskilte og pakke materialer til at opdatere systemer og booke oplægsholdere og kursusdeltagere. Du er grundig og detaljeorienteret i din tilgang til opgaver, og teamet ved derfor, at der er helt styr på det, du leverer. Du kan lide at koordinere events, og er struktureret i forhold til at få planlagt din tid og opgaver.

Har du derudover en skarp pen og kan formulere fængende tekster til fx SoMe omkring vores employer branding initiativer eller til jobannoncer, er det en klar fordel.

Hvem er vi

Du bliver en del af vores HR-udviklingsafdeling, der består af 11 passionerede kolleger, der samarbejder med resten af organisationen i Danmark, men også med vores nordiske kolleger i Sverige, Norge og Finland. Vores hovedkontor ligger i Søborg, der er i cykelafstand fra København. Pt. står vi over for en renovering, der har som mål at skabe en inspirerende og mere dynamisk arbejdsplads. Mens vi spændt venter på dette, er det værd at nævne at vi har en lækker frokostordning, fitnessrum og god kaffe på kontoret.

Er du den vi leder efter?

Så send din ansøgning og CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi forventer at du kan starte omkring 15. august.

Har du spørgsmål til stillingen eller andet, er du velkommen til at kontakte Senior HR Specialist Cecilia Lutsch på e-mail ceclut@ncc.dk eller telefon 4064 5151.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden


Ansøg her