Der er en rigtig god kultur omkring praktikanter i NCC     

Jeg har følt mig utrolig velkommen lige fra den første dag, jeg startede i praktik her på Kronløbsøen. Det kan tydeligt mærkes, at NCC er dygtige til at håndtere praktikanter. Der bliver taget godt hånd om en, samtidig med at får tildelt en masse ansvar

Jeg studerer Byggeri og Infrastruktur på DTU, hvor jeg har valgt at specialisere mig inden for konstruktioner. Mine arbejdsopgaver består blandt andet i at understøtte produktionen af mellemdækkene med kvalitetssikring, når vi støber. Derudover er jeg også tilknyttet etape 3 af projektet, hvor jeg kommer til at bruge meget tid på montage-planlægning montage af alt, hvad der er over terræn.

Som praktikant er man tilknyttet en vejleder på pladsen, som man dagligt sparrer med. Samtidig er det din vejleder, der sætter dig i arbejde. På den måde ved du altid, hvem du skal gå til, hvis du skal sættes i gang med en ny arbejdsopgave eller har mod på at prøve nye ting. Der er rigtig stor fleksibilitet i arbejdet som praktikant, hvilket er super fedt! Personligt kan jeg rigtig godt lide at være ude i produktionen og se udførslen, så nogle dage bruger jeg mere tid ude på pladsen end inde end ved computeren, men ønsker man et omvendt, kan det også lade sig gøre.

Sophus og Jonas