NCC sælger kontorhuset Company House IV til PensionDanmark

NCC sælger Company House IV, det sidste kontorbyggeri i Delta Park i Vallensbæk uden for København for 240 mio. kr.

"Det er med glæde, at vi nu sælger fjerde og sidste etape af Delta Park i det attraktive kontorområde i Vallensbæk sydvest for København," siger Ole Faurby, CEO i NCC Property Development i Danmark.

Området ligger godt trafikalt lige ved motorvejen og med offentlig transport tæt på og kort vej til Kastrup Lufthavn.

Company House Vallensbæk etape IV omfatter totalt ca. 12.000 kvadratmeter, hvoraf de 10.500 udgør kontor. Udlejningsprocenten er på 74, og lejerne er blandt andre Orkla Foods. NCC har stillet udlejningsgaranti på fem år.

NCC har bygget området op etapevis. De tre første etaper er fuldt udlejede og solgt til Saremo Properties A/S i 2011 og til PKA i 2014. Byggeriet forventes at blive bæredygtighedscertificeret til DGNB Guld.

Handelen har en positiv resultateffekt for forretningsområdet NCC Property Development i fjerde kvartal 2019.

NCC har som mål at minimere miljøpåvirkningen og bidrage med værdiskabelse for både kunder og samfund med miljøcertificerede byggerier, attraktive arbejdspladser og inkluderende bymiljøer.

Vallensbæk_IV_2_lille
Carl Johan Corneliussen_02
Carl Johan Corneliussen

Pressechef, NCC Danmark