Store dele af det offentlige Danmark er sat i stå. Som en af landets store produktionsvirksomheder har vi ansvar for at holde gang i hjulene. Coronakrisen påvirker os alle sammen, og vi forstår godt, hvis du er bekymret. Derfor gør vi alt for at være med til at bryde smittekæden.
Vi skal passe på os selv og hinanden ved at følge alle de nye regler fra myndighederne. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke sætter Danmark i stå, men gør vores bedste for at holde hjulene i gang.
Vores produktion kører videre
Det er vores klare mål at holde gang i vores byggepladser, i alle projekter og på vejene. Det er den bedste måde at sikre vores arbejdspladser på.
Men det er også vigtigt, at vi samtidig gør vores bedste for at forhindre spredning af coronasmitte.
Det er nu forbudt at være mere end 10 personer samlet til offentlige arrangementer, både inde og ude.
Forbuddet gælder IKKE produktion i private virksomheder
Husk at holde afstand til hinanden, og sørg for holde pauser i hold på mindre end ti personer ad gangen.
Indtil videre fortsætter vi arbejdet på vores byggepladser, hvor vi dog gør alt, hvad vi kan, for at bryde smittekæden.
Vi skal bryde smittekæden
I NCC skal vi gøre vores for at begrænse smittespredning og bryde smittekæderne. Selv om vi som virksomhed ikke har fået et direkte forbud mod at forsamle mere end 10 personer ad gangen, skal vi bestræbe os på at efterleve den nye forholdsregel. Følg disse retningslinjer:
AFSTAND: Vi skal gøre en ekstra indsats for at sikre, at vi holder god afstand til hinanden. 1-2 meter. Det gælder, når vi går sammen i et sjak ude på en byggeplads eller når vi holder frokostpause.
Vi skal spise frokost i mindre hold. Højst 10 personer ad gangen, og vi skal sidde med passende afstand til hinanden.
Vi bliver nødt til at dele os op - også når vi arbejder - så vi ikke risikerer at smitte hinanden.
GOD HYGIEJNE: Sørg for at holde en god hygiejne i de fælles områder; bad, toilet, køkkener, frokoststuer og skurvogne.
Alle områder skal gøres rene - gerne flere gange hver dag.
Du har selv ansvar for at rydde op efter dig selv. Husk at vaske hænder ofte grundigt. Brug håndsprit hvor det ikke er muligt at vaske hænder
Forbuddet mod forsamlinger på maks. 10 personer gælder foreløbig indtil 30. marts.
Ledelsen i NCC Danmark følger situationen nøje og sørger for, at virksomheden følger myndighedernes krav.
Hvis du har spørgsmål til dette, skal du tale med din nærmeste leder.