Vil du lære mere om asfalt?

NCC afholder igen i 2017 de populære 2-dages asfaltkurser. Kurserne giver dig en faglig indsigt i asfaltteknologien – både produktion, udlægning og anvendelsesområder. Samtidig får du en gennemgang af forskellige udbudsformer, overfladebehandling, dimensionering af veje samt kontrol og dokumentation af asfaltarbejder.

Deltagere

Kurset er målrettet rådgivere, ansatte i offentlig administration, undervisere og studerende på tekniske højskoler. Kurset er for både nyansatte og øvrige medarbejdere, der beskæftiger sig med vejområdet. Kurset giver dig en grundlæggende viden om asfaltteknologi. Du lærer de faglige begreber at kende, får gennemgået vejreglerne og vil kunne vurdere kontroldata om asfalt.

Undervisere

På kurset bliver du undervist af fagfolk fra NCC og Sweco:

  1. Bjarne Bo Lund-Jensen, Produktchef
  2. Kristina Bolbro Agerholm, Laboratoriechef
  3. Jacob Amholt, Områdechef, Øst
  4. Jørgen Sølvberg, Indkøbschef Råvarer
  5.  Anne Grethe Petersen, Produkttekniker
  6. Anders Johansen, Produkttekniker
  7. Ulrik Dantzer Jacobsen, Seniorkonsulent, Sweco

Efter kurset

Efter kurset vil du være opdateret på den nyeste viden om asfalt. Kurset veksler mellem undervisning og diskussioner. Vi tager fat om emner som:

  • Råvarer til asfalt
  • Bindemidler/modificering
  • Vejbefæstelser
  • Asfaltteknologi
  • Materialevalg
  • Overfladebehandling
  • Nye udbudsformer
  • Skader/skadesbilleder
  • Belægningsvedligeholdelse
  • Laboratoriekontrol
  • Vejregler/SAB
  • Dimensionering
  • Udvikling
  • CE-mærkning

Udover en grundlæggende gennemgang af den nyeste viden om asfalt, vil kurset klæde dig på til at træffe de rigtige valg af:

  • Asfaltmateriale
  • Lagtykkelse
  • Bindemiddeltype
  • Kontrolomfang

Dermed er du bedre rustet til at fremstille udbudsmateriale og gennemføre udbud af mindre asfaltarbejder.

003
Hvad siger sidste års deltagere om kurset?

Inge H. Andersen, Leder af Nordfyns Materialegård og Kommunens tilsynsførende for bl.a. asfaltarbejde:

"For mig var det meget værdifuldt at deltage i asfaltkurset hos NCC. Inden jeg kom til Nordfyns kommune, havde jeg ikke tidligere beskæftiget mig med asfaltbelægninger og deres udførelser. Jeg er gartner og grøn pige, og det er her jeg har min store erfaring. Jeg var dog forud for kurset blevet introduceret for den ”sorte verden” gennem en af vores erfarne kommuneingeniører, hvilket gjorde, at jeg fik endnu mere ud af kurset. På kursets del med praktiske eksempler kunne jeg virkelig fornemme duften af varm asfalt og relatere mig til dagligdagen. Jeg kan derfor varmt anbefale kurset – både til personer med meget erfaring inden for området og til personer, der i mindre grad har beskæftiget sig med asfalt i praksis."

Asfaltkurser 2017

Hvor og hvornår

Kurset er med overnatning og afvikles tre gange:

  • 25. – 26. januar 2017, Scandic Glostrup
  • 8. – 9. februar 2017, Scandic Glostrup
  • 8. – 9. marts 2017, Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til Bjarne Potter Rasmussen: bpr@ncc.dk eller på tlf. 61 93 70 11 senest en måned før kursusstart. 

Husk at oplyse følgende: Firmanavn, deltagernavne, adresse, EAN- eller cvr.-nr., tlf.nr., e-mail og evt. kundenummer.

Pris

Pris per deltager: kr. 3.500 inkl. undervisningsmateriale, forplejning og hotelværelse.

  • Studerende gratis
  • Begrænset deltagerantal
  • Vi forbeholder os ret til ændringer i kursusprogrammet