NCC Green Asphalt® - miljøvenlig asfalt

Har du et mål om at reducere CO2-udledning? Ved at vælge NCC Green Asphalt® kan du nå dine mål hurtigere og reducere din belastning på klimaet.

Hos NCC ønsker vi at tage ansvar for klima og miljø ved at tænkte i langsigtede, bæredygtige løsninger. Det gør vi blandt andet ved at reducere branchens miljømæssige fodaftryk og ved at gå forrest med udviklingen af miljøvenlige løsninger til de danske veje.

NCC Green Asphalt er vores måde at producere asfalt på, så vi påvirker miljøet mindst muligt. Vi arbejder hele tiden på at udvikle, forbedre og optimere følgende vigtige områder for at nedbringe drivhusgasser i forbindelse med produktion af asfalt:

NCC Green Asphalt reducerer forbruget af fossile brændstoffer

Vi vælger energityper, der minimerer CO2-aftrykket og brugen af fossile brændstoffer i asfaltproduktionen. Når det er muligt, anvender vi naturgas med tilsætning af bionaturgas fra distributionsnettet. Og på vores nordiske fabrikker benytter vi i stigende grad træpiller og talloliebeg som erstatning for fossile brændstoffer.

NCC Green Asphalt øger energieffektiviteten

Du har sikkert hørt om Lav Temperatur Asfalt (LTA). Ved hjælp af en skumteknik, som er udviklet af NCC, er det lykkedes os at sænke temperaturen betragteligt under produktionen af asfalt. Teknikken gør det muligt at sænke brændstof- og energiforbruget set i forhold til de traditionelle metoder. Ved at eksponere asfalten for mindre varme under produktionen oxiderer bitumenen mindre, hvilket øger asfaltbelægningens holdbarhed.

Dertil investerer vi i overdækning af råvarer og genbrugsmaterialer, hvilket sænker fugtindholdet. Dermed reducerer vi energiforbruget under tørringen af materialerne.

NCC Green Asphalt sparer på ressourcerne

NCC Green Asphalt er førende inden for brugen af genbrugsasfalt (RAP) i asfaltproduktionen. Vi genbruger i videst muligt omfang asfalt, beton og andre materialer i vores produktion. En systematisk adskillelse og bearbejdning af genbrugsasfalten sikrer, at vi hele tiden kan øge genbrugsindholdet i vores asfalt, uden at dette går ud over kvaliteten af det færdige produkt.

Derudover har vi et fejesandsanlæg, som ved hjælp af en speciel teknik sorterer fejeaffaldet fra rengøring af veje, stier og pladser, så der kun er 1% restaffald. NCC bruger mere end 80 % af fejeaffaldet direkte i asfaltproduktionen.

Nå dine miljømål

Vi har mere end ti års erfaring med produktion af NCC Green Asphalt. Derfor kan vi med vores data dokumentere, hvordan forskellige faktorer i produktionen bidrager til at nå målene med hensyn til luft, vand og arbejdsmiljø.

Kontakt din lokale samarbejdspartner i NCC for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at nå dine mål.

Akvavejen – Klimaveje med integreret rensningsanlæg

AkvaVejen en hel ny generation af klimaveje, der også renser vandet. Det er NCC og Teknologisk Institut, der står bag udviklingen af konceptet. Løsningen har vist et stort potentiale i forhold til håndtering af skybrud ved direkte nedsivning, rensning og mulighed for rekreativ anvendelse af vejvand i tæt bebyggede boligområder.