Udlejningsteamet i NCC Property Development Danmark
Hvis I er på udkig efter nye kontorlokaler, så står vi klar til at hjælpe.
For os er et nyt kontor ikke bare et spørgsmål om nye vægge og nye skriveborde. Et kontor er virksomhedens hjem – og visitkort. Rammerne skal understøtte jeres mål og visioner og være et sted, hvor jeres medarbejdere trives og fremtidens talenter ser muligheder.
Vi arbejder altid med udgangspunkt i de ønsker og behov, en kommende lejer har og derfor indgår vi gerne i en uformel dialog med jer, hvor vi frit kan drøfte ideer og forventninger. Tag fat i os, hvis vi skal hjælpe dig eller din virksomhed med at finde det helt rigtige kontorlejemål eller domicil!
Ulrik er den daglige leder af udlejningsteamet og har altid kunden i centrum. Med andre ord er en ny lejekontrakt en succes for Ulrik, når slutresultatet er et nyt kontor, som tilbyder mere, end hvad I turde håbe på.
Ulrik har stor erfaring med at hjælpe lejere i alle størrelser til at finde den optimale løsning i et af vores projekter, uanset om I er på jagt efter et mindre lejemål eller et nyt domicil.
Når Ulrik ikke løber stærkt på kontoret, kan han muligvis spottes i et par løbesko rundt omkring i København.
Allan har været en fast del af udlejningsteamet i Aarhus i mere end 15 år og har i den tid lavet aftaler med rigtig mange virksomheder i Aarhus- og i Trekantområdet, hvor han primært har slået sine folder.
I den periode er der blevet skabt rigtig mange gode og bæredygtige kontorhuse, hvor gode lejere har skabt vækst og trivsel for deres virksomhed og for deres medarbejdere.
Allan har en lille arkitekt i maven, så der er blevet skitseret mange kreative forslag til indretning mv. gennem tiden, og det med at skabe de rigtige rammer for den enkelte virksomhed har altid været vigtigt.
Når Allan ikke regner, tegner og snakker med kunder, så kan man finde ham i haven eller på en cykel et sted i skoven.
Nick har mange års erfaring med udlejning i København og omegn og har hjulpet mange lejere med at finde det rette lejemål.
Nick er god til at lytte og har en god fornemmelse for lejers behov. Samtidig er han en garant for en god og struktureret proces fra indledende dialog til aflevering af et nøglefærdigt lejemål.
Nick er familiefar og bor i København. Når tiden tillader det, nyder han gerne et slag tennis, en runde golf eller en tur rundt om Amager Strandpark.