Loop Rocks – NCC’s platform for smartere styring af sekundære byggematerialer

Loop Rocks er en åben platform med en tilhørende app, som skal føre til en mere effektiv håndtering af sten, jord og andre sekundære byggematerialer på byggepladser og mellem virksomheder og privatpersoner.

Ved at bruge Loop Rocks kan NCC matche udbuddet med efterspørgslen efter sekundære byggematerialer på byggepladser ved at ”loope” materialerne direkte mellem de geografiske placeringer.

Loop Rocks blev lanceret i slutningen af juni, og NCC har allerede håndteret næsten en halv million tons sekundære byggematerialer. Loop Rocks er nu nomineret til prisen Circular Economy Digital Disruptor.

I videoen om Loop Rocks kan du se, hvordan det fungerer

“Vi ønskede at gøre det muligt at håndtere sekundære byggematerialer og stabilprodukter fra byggebranchen på en effektiv måde. Med Loop Rocks udfordrer vi de aktører, som i dag tjener penge på ineffektiv håndtering, samtidig med at vi giver andre mulighed for at slutte sig til økosystemet.”

- Anders Torell, Head of Business Transformation and Digitalization hos NCC Industry