Nyheder

NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheder i Nordeuropa med en omsætning på 49,8 mia. danske kr. og 18.000 medarbejdere i 2015. Vi udvikler og bygger boliger, erhvervsejendomme, industribygninger og offentlige bygninger, veje og anlæg samt anden infrastruktur.


  • Tårne i Havnevigen

Havnevigens tre tårne står nu side om side

Endnu en milepæl er nået i byggeriet af Københavns nye bydel. Torsdag havde NCC fornøjelsen af at holde rejsegilde for Østtårnet i Havnevigen på Islands Brygge.

Havnevigen, Islands Brygge, er områdets største boligprojekt.

Byggeriet af de 43 lejligheder i Østtårnet går planmæssigt med indflytning d. 1. maj 2015 takket være de hårdtarbejdende håndværkere på byggepladsen, der sørger for at byggeriet følger tidsplanen.

Havnevigen summer af liv og glæde dage, og det bar rejsegildet også præg af. Der var en skøn stemning mellem Havnevigens nuværende og kommende beboere, der var mødt talstærkt op sammen med håndværkerne og andre interessenter.

”Jeg er glad for, at I alle har villet tage jer tid til at komme i dag og sammen med NCC fejre endnu en væsentlig milepæl i Havnevigens succesfulde historie. Når jeg ser Østtårnet stå i sin fulde højde, så repræsenterer det for mig håndværksmæssig dygtighed, og vi kan i NCC være stolte af det flotte resultat. Nu står Havnevigens tre tårne side om side, og de vil i fremtiden være et markant pejlemærke på Islands Brygge” – udtaler Torben Modvig, Direktør i NCC Bolig.

I løbet af maj har NCC succesfuldt overleveret 63 lejligheder i Vesttårnet, og allerede i februar 2015 overdrages de 55 lejligheder i Nordtårnet. De nye boligejere i Østtårnet kan se frem til, at det bliver deres tur til at overtage drømmeboligen. Iindtil da kan de følge med i byggeriet af Østtårnet, samt udviklingen af området.

Arbejdet med at etablere Islands Brygges lille vig, der blandt andet kommer til at indeholde en sandstrand, er netop gået i gang. Det sker ved, at vi spunser massive jernplader dybt ned i jorden for at adskille det kommende strandområde fra omgivelserne. Du kan allerede nu se omridset af den kommende vig, der bliver ca. 275 meter lang og godt 60 meter bred. Vigen vil forme sig som en lille bugt og bliver den første af sin slags i København. Vandspejlet vil ligge cirka 1,5 meter over havets overflade. Dybden bliver op til to meter.

Sydsiden af vigen bliver forsynet med sand og strand, hvorfra du vil kunne svømme direkte ud i vandet. Første fase (af i alt fire) er sat i værk. Det vil tage et par år at etablere stranden og gøre den badeklar. Vi forventer at lukke vand ind fra havnen i sommeren 2016.

”Der er meget at glæde sig til, og fremtiden for Havnevigen ser lys og spændende ud” - Torben Modvig, Direktør i NCC Bolig.

Der er fortsat meget stor interesse for Havnevigen og i maj lancerede NCC Byhusene, der blev så stor en salgssucces, at salget af 2. etape allerede er sat i gang.  Vi håber at kunne invitere til første spadestik på dette byggeri efter sommer.